18 procent af stemmerne. Op i mod hver femte dansker ville stemme på Dansk Folkeparti, hvis der var valg i dag.
Det er virkeligheden, hvis man skal tro meningsmålingerne i disse Muhammed-dage. Også i Dansk Folkepartis lokaler i Provianthuset på Christiansborg vælter medlemsansøgningerne i en lind strøm ind på partisekretær Poul Lindholms bord.
Muhammed-krisen har skæppet godt i opbaknings-banken hos Dansk Folkeparti, og fristelsen til fortsat at hælde benzin på bålet er set i det lys både naturlig og forståelig.
Og Pia Kjærsgaard gav da også efter - efter overvejelser og diskussioner i partiets ledelse og rådgivergruppe - og skød med skarpt i sit ugebrev. Hun strammede tonen over for oppositionen yderligere en tand og fremførte anklager om både forræderi og landsskadelig virksomhed. Socialdemokraternes tidligere leder Svend Auken og den tidligere radikale udenrigsminister Niels Helveg Petersen stod i skudlinjen.
Midterpartiet
"Det er langt værre end en dårlig ledelse - det er nemlig udtryk for en i bedste fald vankelmodig opbakning til ytringsfriheden - i værste fald en vilje til at gå på kompromis med ytringsfriheden for at tilgodese udemokratiske fundamentalistiske kræfter. Og det er i mine øjne utilgiveligt, for det er et forræderi mod den vestlige verdens helt grundlæggende byggesten - selve forudsætningen for demokratiet er retten til at tale frit. Set i det lys er oppositionens slingrekurs ikke alene politisk utålelig. Den er også skadelig og ildevarslende for vort lands fremtid," skrev hun.
Men manglen på impulskontrol hos det ellers meget disciplinerede parti kan ende med at koste dyrt.
Vi spoler tiden tilbage til Dansk Folkepartis 10 års jubilæumsfest.
Her benyttede partilederen anledningen til at hugge den nye, selvudnævnte position som midterparti ud i granit:
"Vi opfatter os selv som et midterparti. Vi skal kunne agere til begge sider i folketingssalen. Det er også for at sige til regeringen, at vi er hverken gift eller forlovede med Venstre og Konservative."
Senere uddybede hun pointen i et interview med Information.
"Vi har klart vist, at vi på langt de fleste områder er i fuldstændig samklang med det, danskerne mener. Det er det, der kendetegner et midterparti," sagde hun.
Erfaring glemt
Problemet er blot, at rammerne for et midterparti, når det handler om mere ekstreme synspunkter og ytringer, er langt smallere end for yderfløjspartier. En erkendelse Dansk Folkeparti da også forsøgte at vise sig bevidst om, da Louise Frevert sammenlignede muslimer med kræftknuder, men som i denne situation er blevet ignoreret, hvilket besværliggør partiets egen ambition om, at vælgerne skal opfatte det som et egentligt midterparti på linje med Socialdemokraterne.
De vælgere, der i disse uger strømmer til Dansk Folkeparti, kommer fra midten af dansk politik. De føler sig tiltalt af en hård og kontant tone i forhold til islam som religion, men bryder sig ikke om, at man smider med mudder og anklager om landsforræderi på velrenommerede politikere på midten.
De nye vælgere opfatter ikke sig selv som ekstremister og ønsker derfor ikke at blive repræsenteret af ekstremister. Derfor kan den nuværende tilstrømning meget let sættes over styr.
Men også i forholdet til regeringen har Dansk Folkeparti med de seneste dages ytringer gjort situationen mere besværlig for sig selv.
Fogh-regeringen - specielt Venstre - har gjort sit til, at Dansk Folkeparti kan få lov til at positionere sig selv som et midterparti. Med ekstreme ytringer tvinges de til at lægge afstand.
Konsekvenserne kan vise sig, når Dansk Folkeparti op til næste valg for alvor begynder at lufte ministerambitionerne.
