Justitsminister Lene Espersen løftede i går sløret for regeringens terrorpakke, som indeholder en lang række kontroversielle punkter.
Blandt andet får Politiets Efterretningstjeneste (PET) flere beføjelser til at indhente personfølsomme oplysninger, fordi regeringen sløjfer reglen om, at offentlige myndigheder skal foretage en nærmere konkret vurdering, inden de udleverer oplysninger til PET.
Det bliver også lettere at foretage aflytninger i sager om terror, så en kendelse om aflytning ikke knytter sig til et bestemt telefonnummer, men til en person uanset kommunikationsmidlet.
Regeringens terrorpakke består af en stribe lovforslag, som nu er sendt i høring, og som efter planen skal fremsættes for Folketinget i foråret.
Venstres forhandler, Birthe Rønn Hornbech, har udtrykt bekymring om flere centrale punkter, men justitsminister Lene Espersen fastholder, at der ikke kan pilles ved terrorpakken.
"Hvis vi begynder at pille ved nogle af de her punkter, så får vi en dårligere terrorbeskyttelse. Derfor vil jeg selvfølgelig også lægge mig i sadlen for at få overbevist Folketingets partier om, at det her er noget, som der skal tilslutning til," siger Lene Espersen.
Selv om flere forslag, blandt andet punktet om øget overvågning, har mødt modstand blandt flere V-folk, så har justitsministeren fuld opbakning fra Venstres top-ministre.
Regeringens koordinationsudvalg som består af venstrefolkene Anders Fogh Rasmussen, Bertel Haarder, Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, er løbene blevet orienteret om terrorpakken og har godkendt justitsministerens køreplan. En køreplan, som har taget udgangspunkt i embedsmandsrapportens 49 punkter, som regeringen fremlagde i november sidste år.
Klar til flere stramninger
Selv om pakken byder på flere stramninger, så er Lene Espersen klar med yderligere lovgivning, hvis det bliver nødvendigt, understreger hun.
Retsordfører i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, er tilfreds med de foreløbige signaler fra Lene Espersen.
"Vi er glade for, at regeringen arbejder videre med embedsmandsrapportens 49 punkter. Der er jo en grund til, at embedsfolkene har draget de konklusioner, de har. Omvendt befinder vi os efter Muhammed-sagen i en situation, hvor Danmark har en endnu større risiko for at blive udsat for et terrorangreb, så derfor skal man vise rettidig omhu med en lovgivning, der kan være med til at sikre Danmark mod terrorangreb," siger Peter Skaarup.
Men i SF mener man, at terroristerne vinder, og retssamfundet taber i regeringens udspil: "Vi er alle meget optagede af at bekæmpe terrorisme, men samtidig er vi også optagede af at sikre vort retssamfund. Derfor undrer det mig, at justitsministeren kan foreslå, at Politiets Efterretningstjeneste skal kunne have adgang til samtlige oplysninger i den offentlige forvaltning, uden at der er nogen konkret mistanke om, at der er begået en forbrydelse. Med dette initiativ ender det med, at terroristerne i virkeligheden vinder, fordi vort retssamfund ændrer sig til at blive noget, som minder om det, de vil," siger partiets retsordfører, Anne Baastrup.
Birthe Rønn Hornbech ønsker ikke at kommentere terrorpakken, før hun får høringsvarene tilbage. Venstres folketingsgruppe bliver orienteret om terrorpakken senere i dag.
