Pengene fosser ud af finansminister Thor Pedersens kasse. Sidste år var væksten i det offentlige forbrug på 1,3 procent, selv om regeringen havde regnet med mindre end det halve. Og kigger man på kommunernes budgetter for 2006 ser det endnu værre ud. 1,4 procent bliver det sandsynlige resultat i stedet for de 0,3 procent, som finansministeren forlanger.
Alligevel slår kommunerne sig i tøjret. Der er ikke penge nok til at imødekomme kravene fra en nation af velfærdsjunkier.
Professor i økonomi ved Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jakobsen vurderer, at kommunernes 2006-budgetter, der indikerer en vækst på 1,4 procent - det er mere end fire gange så meget som regeringens målsætning på 0,3 - sandsynligvis er en klar refleksion af hvad kommunerne har behov for.
"Der er stor efterspørgsel på de serviceydelser, det offentlige leverer. Når den almindelige vækst er langt højere, er det meget vanskeligt at holde den offentlige så lav," siger han.
Socialdemokraterne vil da også lempe kravene. Partiet har foreslået, at væksten bliver på én procent.
"Med en vækst på én procent bruger vi en uændret andel på serviceudgifter i forhold til BNP. Det betyder, at vi fortsat kan udvikle og forbedre den offentlige service i takt med, at forventningerne øges," siger Socialdemokraternes finansordfører Henrik Sass Larsen, der også er næstformand i gruppen.
Stram økonomisk styring
Hans Jørgen Whitta-Jakobsen forklarer, at der i princippet ikke er noget problem med at lade væksten i den offentlige være én procent i stedet for den halve, som regeringen kræver.
"Det er nok også mere realistisk. Det er sjældent set, at den offentlige vækst kan holdes under den ene procent," siger han.
Men fundamentet for, at en vækst på en procent kan forsvares, er, at der kompenseres andre steder, forklarer han.
"Råderummet til en større vækst i det offentlige kan findes ved at skaffe tilsvarende flere i arbejdsstyrken gennem f.eks. indgreb i efterlønnen eller tilbagetrækningsalderen," siger Hans Jørgen Whitta-Jakobsen.
Henrik Sass Larsen fastslår, at Socialdemokraterne allerede i deres velfærdsudspil fra i sommer har leveret de værktøjer.
"Men det handler også om, at de grupper, der endnu ikke har fået plads på arbejdsmarkedet skal have en chance for at komme i sving," siger han.
Siden 1979 har kommunerne været underlagt en stram økonomisk styring fra Christiansborg. I årene op til 1979 havde kommunerne vækstrater på fem, seks og syv procent om året, forklarer professor i statskundskab på Syddansk Universit,et Poul Erik Mouritzen.
"Hvis man lader de lokale politikere styre økonomien frit, så vil økonomien i kommunerne være udsat for en permanent opdrift af ud-gifterne. Det var derfor, at man i sin tid satte sig ned og lavede de her rammer. I årene før 1979 oplevede man helt vilde vækstrater," siger han.
Dyr kommunalreform
Alligevel er regeringens målsætning om vækst på 0,3 procent i 2006 urealistisk, fordi kommunalreformen tegner sig for en stor del af kommunernes overforbrug.
"Selvom regeringen siger, at det ikke må koste noget, så er kommunalreformen en dyr proces. Kommunernes budget blev oversteget med over to milliarder kroner sidste år, og der siger Kommunernes Landsforening, at kommunalreformen har kostet mellem én og halvanden milliard kroner. Der er ingen tvivl om, at en stor del af kommunernes vækstoverskridelse skyldes kommunalreformen. Man bruger konsulentfirmaer til det ene og det andet og det tredje. Man laver it-harmonisering, og det koster altså penge," siger Mouritzen.
Men alligevel kan regeringens krav til kommunerne meget vel gå hen at gøre ondt, forudser ser han.
"Hvis regeringen går ud og straffer de kommuner, der har haft en alt for høj vækst, ved at tage et tilsvarende beløb fra dem i bloktilskuddet, så bliver kommunerne jo nød til at holde sig inden for regeringens rammer. Ellers kommer de jo til at mangle penge fremover," siger han.
Men det er ikke kun under VK-regeringen, at kommunerne bruger flere penge. Selv under Poul Nyrup Rasmussen, hvor kommunerne havde en større vækstramme end i dag, var der problemer.
"Generelt førte Nyrup en mere lempelig politik i forhold til den kommunale økonomi, men også her havde kommunerne problemer med at holde væksten i ro," siger Poul Erik Mouritzen.
