Læsetid: 2 min.

Tre-enighed om voksen- og efteruddannelse

Arbejdsgiverne, lønmodtagerne og regeringen enige om styrket indsats på opkvalificering af arbejdsstyrken. Men ingen vil byde ind på finansieringen og hvordan den skal deles
21. marts 2006

Regeringen har travlt med at gøre Danmark klar til det globale kapløb. Torsdag lancerede den sit globaliseringsudspil som i dag bliver diskuteret på Globaliseringsrådets sidste møde.

I næste uge kommer turen til velfærdsudspillet og i går var det tid for løftet om en forstærket indsats på voksen- efteruddannelsesområdet (VEU).

Sidst på eftermiddagen i går lancerede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sine tanker på et pressemøde i statsministeret flankeret af LO-boss Hans Jensen og arbejdsskrivernes styrmand Jørn Neergaard Larsen.

"Jeg har i dag givet et meget klart tilbud til arbejdsmarkedets parter om, at regeringen vil forpligte sig til at investere flere penge i voksen- efteruddannelsesområdet, hvis arbejdsmarkedets parter er villige til at forpligte sig," sagde statsministeren.

Han roste samtidig både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer for historisk at være "gode til at løfte store samfundsopgaver".

"Denne indsats har potentiale til at blive af samme betydning som etableringen af private pensionsopsparinger i slutningen af 80'erne," sagde statsministeren.

Uklar pris og finansiering

Han var dog ikke klar til at sætte noget beløb på regeringens tilbud og "betydelige midler" til indsatsen.

"Det vil stå klart, når velfærdsudspillet bliver fremlagt," sagde han.

LO-formand Hans Jensen var en anelse klarere i mælet - når det handlede om forventningen til regeringen.

"Vores forventning er, at statens bidrag til området vil vokse med 50 procent i løbet af den næste fem til 10 år," sagde han.

I øjeblikket ligger regningen på omkring tre milliarder om året.

Lønmodtagerne skal - i følge Hans Jensen - selv regne med at afsætte en lille portion ved næste års overenskomstforhandlinger.

Administerende direktør i Arbejdsgiverforeningen Jørn Neergaard Larsen kvitterede i lighed med Hans Jensen for statsministerens initiativ, fordi "det er nødvendigt, at voksne i Danmark har de grundlæggende forudsætninger, der skal til for at være i stand til at møde virksomhedernes behov for kompetence".

De svage statens ansvar

Han understregede flere gange, at virksomhederne allerede i dag påtager sig en stor del af ansvaret for den nødvendige videreuddannelse af medarbejdere, men at staten må tage sig af de svageste.

"En sjettedel af danskere kommer ud af folkeskolen med så ringe læse-, skrive- og regnefærdigheder, at de har svært ved at komme videre. Det er et statsligt ansvar, og derfor er det positivt, at der lægges op til en markant styrkelse af grundlæggende, almene færdigheder," sagde Jørn Neergaard Larsen.

Også på Christiansborg lød der positive røster.

Socialdemokraternes ordfører for voksen- og efteruddannelse, Carsten Hansen, hæfter sig især ved det han kalder de "meget visionære meldinger, der er kommet fra fagbevægelsen op til mødet mandag".

Her slår man netop til lyd for at prioritere de områder, som Socialdemokraterne har gjort til de væsentligste for partiet under de kommende politiske forhandlinger, forklarer han.

"Socialdemokraterne opfordrer alle de politiske partier til at følge de gode takter fra trepartsdrøftelserne op med politiske vilje ved forhandlingsbordet. Vi har store problemer i det danske samfund, hvor op mod 25 procent ikke får nogen ungdomsuddannelse og frafaldet på mange uddannelserne er alt for store. Alle skal have ret til 12 års uddannelse i Danmark. Samtidigt skal vi gøre det lettere - ikke sværere - at man på eget initiativ kan videreuddanne sig, også i sin fremtid," siger Carsten Hansen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her