Stemningen var om ikke presset, så anspændt, da retsordfører Birthe Rønn Hornbech i går orienterede Venstres gruppe om terrorpakken.
Hun lagde da heller ikke det store salgsarbejde i præsentationen.
Flere af punkterne har hun allerede taget afstand fra i sin ordførertale sidste efterår, og et medlem bemærkede, at hun virkede irriteret over, at Lene Espersen havde sendt hele pakken til høring uden at skele til Venstres bekymring. Terrordiskussionen bliver først taget op i gruppen, når høringssvarene kommer retur, men statsminister Anders Fogh Rasmussen pointerede på gruppemødet, at Danmark befinder sig i en ny situation efter Muhammed-sagen.
"Vi er oppe imod ustyrlige kræfter," sagde Fogh, der via regeringens koordinationsudvalg har givet grønt lys til Lene Espersens køreplan.
Pakken indeholder 49 forslag, der skal udvide politiets muligheder for at afsløre terrorplaner og opklare eventuelle terroraktioner.
Problemet for dele af Venstres folketingsgruppe er, at terrorpakken, som den ser ud inden høringssvarerne, giver køb på centrale frihedsrettigheder og retssikkerhed. Og en af dem, der umiddelbart forholder sig mest kritisk til pakken, er netop Birthe Rønn Hornbech. Hun stiller sig også uforstående over for, at justitsministeren har sendt pakken i høring uden at tage Venstres bekymring alvorligt.
"Jamen, vi har haft to forespørgselsdebatter i efteråret, og dem kan enhver jo tage frem og læse og se, at jeg som ordfører for Venstre har gennemgået mine synspunkter meget kritisk på Venstres vegne. Det er jo noget, justitsministeren har vidst hele tiden," siger hun.
Mangler dokumentation
Rønn Hornbech mangler fortsat at se en klar dokumentation for, at terrorlovene for 2002 ikke har været tilstrækkelige. Den dokumentation mangler fortsat.
"Nogle af de ting, vi har betonet, er, at vi er meget kritiske over for flere indgreb i frihedsrettighederne, og vi vil se en dokumentation og en begrundelse for, at det her virker, og at det er nødvendigt. Der kan komme en dokumentation for, at terrorlovgivningen for 2002 har været forsøgt anvendt af politiet, men at det ikke har været nok. Den dokumentation har jeg så efterlyst, og jeg har fortsat ikke set den," siger Birthe Rønn Hornbech.
Da Lene Espersen offentliggjorde terrorpakken onsdag eftermiddag, lagde hun ikke skjul på, at terrorpakken kan strammes yderligere. Og de tre omdiskuterede punkter, som nu er sendt i udvalg til nøjere granskning, afviser hun heller ikke kan blive en del af regeringens politik allerede til efteråret. Det handler om punktet, hvor danske myndigheder kan nægte indrejse til personer, der har ytret sig 'demokratifjendtligt', punktet som giver politiet mulighed for at scanne hele boligblokke samt muligheden for mere video-overvågning.
Birthe Rønn Hornbech frygter en udvidelse i terrorlovgivningen.
"Der er ikke noget i embedsmandsrapporten, der er helt kasseret. Der kan komme andre forslag til efteråret. Sådan som jeg har opfattet det, så er der nogle af forslagene, der er røget til hjørnespark og ligger i forskellige udvalg. Man kan meget vel vente, at det kommer tilbage til efteråret. Jeg vil tro, at der kan komme flere stramninger, og det er jo noget Venstres gruppe skal tage med i deres overvejelser, når de skal vurdere forslaget," siger Birthe Rønn Hornbech.
Terrorpakken er allerede godkendt af regeringens koordinationsudvalg, hvor de mest magtfulde V-ministre sidder sammen med Anders Fogh Rasmussen. Alligevel fastslår Birthe Rønn Hornbech, at pakken ikke er vedtaget, før Venstres gruppemedlemmer har godkendt den.
"Nu er det jo sådan, at forslagene skal godkendes af Venstres folketingsgruppe. En minister kan ikke fremsætte forslag uden, at de er godkendt i Venstres og den konservative gruppe. Og det her er ikke godkendt i Venstre."
Et øjebliks forskrækkelse
Et af de medlemmer, statsministeren skal lægge sig i selen for at overbevise, er tidligere minister og nuværende indfødsretsordfører Britta Schall Holberg.
Hun er yderst betænkelig mellem at vippe for meget på balancen mellem retssikkerhed for den enkelte og flere beføjelser til politiet.
"Man kan godt blive grebet af et øjebliks forskrækkelse og tænke, 'nu må vi gøre noget'. Men det er helt centralt, at vi holder tungen lige i munden og overvejer, hvad det er, vi risikerer at give køb på. De andre frihedsrettigheder og retsprincipper har krav på præcis den samme diskussion og behandling som ytringsfriheden," siger Britta Schall Holberg.
Hun undrer sig også over, at danskerne ifølge diverse meningsmålinger tilsyneladende ikke har noget problem med for eksempel at lade sig overvåge.
"Man ændrer adfærd, når man bliver overvåget. Og derfor forstår jeg ikke, at et flertal af befolkningen uden den store diskussion bare synes, at der er i orden," siger hun.
