Læsetid: 1 min.

FOLK

8. april 2006

Kristanna Loken

Filmstjernen afslører over for bøssemagasinet Curve, at hendes kærlighed ikke er reserveret til mænd. "Jeg tænder på en aura og en energi," siger hun.

Dulle-duft

Mariah Carey vil ikke stå tilbage for Britney Spears og Beyoncé. Den dullede diva har derfor skrevet kontrakt med Elizabeth Ardens 'Celebrity Division', som næste år vil sende Mariah Careys helt egen duftserie på gaden. Det lugter fælt af pr-stunt.

Drag Queen

En drag queen er så godt som sikret et sæde i det italienske parlament ved valget søndag og mandag. Hun - sådan foretrækker den 40-årige Vladimir Luxuria at blive kaldt - bliver dermed det første transseksuelle parlamentsmedlem i Europa.

Ozontallet

Den globale opvarmning bliver konstant fortrængt fra mediernes dagsorden. Som en ekstra service bringer FOLK i dag weekendens ozontal: Lørdag kan vi se frem til en tykkelse på ozonlaget på 440 Dobson-enheder (DU), mens søndag byder på hele 435 DU.

Judas

En stak mørnede papyrusruller er dukket op i Egypten, og de fortæller en noget anden historie om forrædderen Judas. Kysset i Getsemane var nemlig på opfordring af Jesus selv, og i det hele taget var Judas Jesu mest betroede, fremgår det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu