Læsetid: 1 min.

FOLK

4. april 2006

David Beckham

Fodboldspilleren afslører nu, at han lider af OCD. "Jeg har tvangs-tanker, der gør, at alting skal ligge på en lige linje eller være i par," siger han ifølge Ekstra Bladet.

Buschauffører

Buschauffører i København og Aalborg strejkede mandag morgen i utilfredshed med, at de ikke må tage hjem og skifte tøj, hvis en passager har spyttet på dem. På FOLK udtrykker vi forståelse: Hellere et hul i timeplanen, end en grønhakker på skulderen!

Don Ø

Parkens storaktionær Steen Larsen kan fortsætte med at leje ejendomme ud til bordeldrift, uden at Flemming Østergaard vil blande sig. "Jeg har andet at spekulere på," siger Don Ø. Måske på at Larsen ejer 33 pct. af aktierne i Parken Sport & Entertainment?

Mike Tyson

Den tidligere verdensmester i boksning, der bl.a. er kendt for at have bidt øret af sin modstander, er blevet blød om hjertet. På besøg i Mao Zedongs mausoleum i Beijing forleden råbte den 39-årige amerikaner pludselig 'jeg elsker dig' ud i lokalet.

Gud

Forskere fra Harvard Medical School har brugt lidt over 1.800 hjertepatienter for at komme frem til konklusionen, at det ikke hjælper at få bønner med på vejen, når man er syg. Undersøgelsen kan dog ikke bruges til at afkræfte Guds eksistens, oplyser forskerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu