Læsetid: 1 min.

FOLK

18. april 2006

Præsidenten på flasken

FOLK har brug for en undskyldning for at bringe et billede af en blød Putin: Der er nu opkaldt en vodka efter ham! Et kompliment i Rusland. Det kan Jeltsin skrive under på.

Bent Betjent

Kan man forestille sig andre end Eddie Murphy i hovedrollen i 'Frækkere end politiet tillader'? Producenterne bag filmen havde i første omgang tilbudt rollen til... Sylvester Stallone. Han foretrak actionfilmen 'Cobra', der bød på flere enstavelsesord.

Lydløs kunstner

Lydkunstneren Jacob Kirkegaard har optaget lyde til sit seneste værk i fire forladte rum i atomkraftværket Tjernobyl. Det afspilles så i aften på 20-årsdagen for ulykken i Tjernobyl i Marmorkirken. At sidde i det kirken til det lydløse værk koster 60 kroner!.

Joan Ørting

Ekstra Bladets sexolog er altid kvinde for en god bemærkning. Mænd, der får mange udløsninger om dagen, risikerer at få nyreproblemer, fordi de "tømmer kroppen for livsvigtig essens," skriver hun og foreslår, at vi ligesom dyrene "sparer på guldet" uden for løbetid.

Kiefer Sutherland

I serien 24 timer brækker han en masse arme og redder nationen gang på gang. Men når han har fri fra jobbet, drikker han helt ukontrolleret. "Jeg burde kunne vågne op om morgenen uden at tænke: Åh, hvor er min ene støvle? Hvor er jeg?" siger Kiefer Sutherland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu