Det kan næsten ikke betale sig at tage en videregående uddannelse i Danmark. Især ikke hvis man er en kvinde.
Ifølge de seneste tal fra OECD får danske kvinder kun 3,4 procent højere gevinst over et helt liv, hvis de tager en uddannelse i forhold til, hvad de ville have at rutte med, hvis de var gået direkte ud på jobmarkedet. Danske mænd er stillet en anelse bedre, men har også 'kun' udsigt til 4,8 procent større afkast, hvis de uddanner sig.
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der blandt andet har leveret tal til Velfærdskommissionens rapporter, tror man ikke på, den hårde vurdering fra OECD:
"Vi har haft OECD under lup, og vi synes, at deres tal er fup og fidus," siger direktør i AE Rådet, Lars Andersen.
I OECD's undersøgelse er danskerne dem, der får mindst ud af at tage en uddannelse, når man sammenligner med de andre vestlige lande, der indgår i undersøgelsen. For eksempel vurderer OECD, at finnerne får over 15 pct. større gevinst, hvis de er villige til at tilbringe deres ungdomsår med næsen i bøgerne. I lande som både Sverige, Norge, Frankrig, Italien og Schweiz får man også flere penge mellem hænderne, hvis man investerer et par år på en uddannelsesbænk. OECD's vurderinger er væsentligt lavere end de vurderinger, som både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Det Økonomiskes Råds Vismænd er fremkommet med. Vismændene har regnet ud, at der er en gevinst på hele 40,1 pct. ved at tage en kort videregående uddannelse i Danmark, og AE-rådet vurderer, at folk med en kort videregående uddannelse kan se frem til et uddannelsesafkast på 34 pct.
For folk med en lang videregående uddannelse vurderer AE-rådet, at der er en gevinst på 12,9 procent i forhold til, hvis de var gået direkte i gang med at arbejde. For samtlige grupper gælder det, at de danske beregninger er over tre gange så store som OECD's.
Økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mikkel Baadsgård, har nærlæst OECD's opgørelse, og han mener, at OECD tager fejl i sine beregninger:
"Jeg synes, at det er for simpel en antagelse, når det gælder de danske forhold. OECD tager for eksempel ikke højde for, at der er mange danske studerende, der har studiejob og derfor ikke mister så meget indkomst under studietiden," siger Mikkel Baadsgaard.
OECD tager heller ikke med i beregningerne, at danske studerende modtager en relativt høj uddannelsesstøtte og har en del erhvervsarbejde ved siden af studierne.
"OECD overvurderer det indkomststab, man har under sin uddannelse, og bidrager dermed til specielt for Danmark at undervurdere det faktiske afkast ved at tage en uddannelse," siger Mikkel Baadsgaard.
Høje leveomkostninger
Fungerende Uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd, Andreas Bacher, mener, at det er vigtigt også at tage højde for, at danske studerende har højere udgifter end studerende i andre lande. Det skyldes dels, at leveomkostningerne i Danmark er højere end i andre lande, og at der er en anden studiekultur, hvor det er almindeligt, at man bor for sig selv i studietiden. I andre lande er det ikke usædvanligt, at man bliver forsørget af sine forældre.
"Vi ønsker, at studerende skal være en del af samfundet, og det kræver, at man har en indkomst, der gør, at man kan klare sig selv," siger Andreas Bacher.
Han mener derfor, at de penge, studerende tjener under studiet, let kan blive opvejet af større udgifter til at leve for. Alt i alt mener han dog, at det den danske studiekultur er gavnlig både for den enkelte studerende og for samfundet.
"At danske studerende klarer sig selv under studierne gør i sidste ende, at de er mere egnede til at indtræde på arbejdsmarkedet. De er typisk mere selvstændige," siger Andreas Bacher.
En af de andre forklaringer på, at OECD vurderer, at belønningen ved at tage en uddannelse i Danmark er væsentligt lavere, end hvad de 'hjemlige beregninger' viser, er, at OECD ikke tager højde for, at højt uddannede har mindre risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet.
"Risikoen for at komme på førtidspension er større for dem uden uddannelse, og tilbagetrækningsalderen er generelt højere for folk, der har en videregående uddannelse," siger Mikkel Baadsgaard.
Da det ikke har været muligt for Arbejderbevægelsens erhvervsråd at få de nøjagtige data, som ligger til grund for OECD's beregninger, kan Mikkel Baadsgaard ikke sige, hvordan Danmark ville være stillet i forhold til andre lande, hvis OECD havde taget flere oplysninger med i sine beregninger. Han er dog overbevist om, at gevinsten ved at uddanne sig i Danmark er væsentligt større, end det, OECD er kommet frem til.
Sekretariatschef i Det Økonomiske Råd, Peder Andersen, peger også på, at forskellige måder at beregne livsindkomst på kan give vidt forskellige resultater. Han er enig i, at betydningen af studerendes indtægter under studiet er afgørende, og at det er vigtigt, at tage højde for, at uddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet er bedre, og at de derfor har udsigt til bedre indkomster over et helt liv.
