Læsetid: 4 min.

Aarhus parrer de bedste hjerner

Priserne regner ned over forskerne på Aarhus Universitet. De er eksperter i at samarbejde på tværs af fag og institutter. Det giver forskning i verdensklasse
14. juni 2006

Antropolog og biolog Andreas Roepstorff ligger i en hjernescanner. Han har meldt sig til at være forsøgsperson i et forsøg, hvor kognitive hjerneforskere er i gang med at undersøge, hvordan hjernen reagerer, når man kilder en person under højre fod og forsøgspersonen bagefter skal banke tre gange med venstre hånd, hver gang personen mærker en kilden under foden.

"Umiddelbart så det ud til at være et meget kontrolleret forsøg, hvor man undersøgte, hvad der sker i hjernen, når man bliver udsat for stimuli og skal give en respons," fortæller Andreas Roepstorff, der i dag er koordinator på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN ) ved Aarhus Universitet.

På CFIN arbejder forskere fra fag så forskellige som datalogi, fysik, semiotik, filosofi, antropologi sammen om at forstå hjernens funktioner.

Aarhus universitet har flere forskningscentre, hvor forskere mødes på tværs af fag. Udover Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab er der også det internationalt berømmede iNANO center, der har markeret sig i tidsskrifter som Science og Nature Materials. Centerets leder Flemming Besenbacher har modtaget adskillige priser for sin og centrets indsats.

På iNANO-centret arbejder fysikere, læger, og molekylærbiologer blandt andet sammen om at udvikle implantater, som ved hjælp af den seneste udvikling inden for nanoteknologi gør det muligt at lade implantatet sidde længere tid i kroppen, inden de skal skiftes ud.

Menneskelig interaktion

I forsøget i hjernescanneren havde Andreas Roepstorff til at begynde med fået som opgave at være den, der kildede personen i scanneren under foden. Det var først, da han selv lå i scanneren, at han fik øje på, at han kunne se personen, der kildede ham under foden i et spejl og derfor vidste, hvornår han ville blive kildet.

Derudover nåede han at blive godt og grundigt irriteret på forsøgslederen og begyndte derfor helt bevidst at tænke på noget andet, end det han var blevet bedt om.

Som antropolog var han opmærksom på nogle helt andre ting i forsøget, end lægerne havde blik for.

"Scanningseksperimenterne kan ikke lade sig gøre uden, at man også er opmærksom på, hvordan kultur og menneskelig interaktion spiller ind," siger Andreas Roepstorff.

Forsøget er et eksempel på, at forskere på fra forskellige fag har meget at hente, hvis de arbejder sammen på tværs af institutter og traditionelle faggrænser. "Vores projekter er så komplicerede, at man ikke kan klare det alene. Centrets forskningsopgaver kan kun løses gennem samarbejde på tværs af fagskel," fortæller Andreas Roepstorff.

Flere kompetancer

I sidste uge holdt en af de første ph.d-studerende fra CFIN, Mikkel Wallentin, forsvar for sin afhandling. Mikkel Wallentin har selv en baggrund som humanist. Oprindeligt kommer han fra faget dramaturgi og har derudover læst semiotik.

Det var ikke til at gætte til ph.d.-forsvaret, at der stod en humanist foran tavlen. Den ene hjernescanning og graf over resultaterne blev klikket frem efter den anden.

I sin ph.d. har Mikkel Wallentin undersøgt, hvad der sker i hjernen, når man stiller forskellige spørgsmål. Om det for eksempel gør en forskel, om man siger, "manden går ind i politik" eller manden siger, "manden går ind i et rum."

"Da Mikkel startede på sin ph.d. vidste han ikke andet om statistik, end det han havde lært i gymnasiet. I dag er han en ressourceperson på området," fortæller Andreas Roepstorff.

Til gengæld havde Mikkel Wallentin en anden viden om sprog, end læger for eksempel har.

"Det er vigtigt, at det er en semiotiker, der formulerer spørgsmålene, fordi han har en helt anden indsigt i sprogets struktur," forklarer Andreas Roepstorff.

En af grundene til, at forskerne ved Aarhus Universitet af gode til at arbejde sammen på tværs af fag er, at universitet ligger samlet i et campus centralt i byen, hvor man på få minutter kan bevæge sig fra det ene institut til det andet.

"Vi har let ved at mødes, fordi det hele ligger i gåafstand på Aarhus Universitet," fortæller Andreas Roepstorff. Derudver peger han på, at der er en stor vilje til at bygge noget stort op sammen på Aarhus Universitet.

"Min fornemmelse er, at vi i Aarhus godt ved, at vi geo-grafisk liggger i udkanten af Europa, men at der er en klar bevidsthed om, at hvis vi samler kræfterne og trækker på samme hammel, så behøver vi ikke mentalt og ressourcemæssigt at være et udkantsområde," siger han

Teknologi i verdensklasse

Forskerne på CFIN arbejder også sammen med forskerne på iNANO centeret, der geografisk ligger placeret på Det Naturvidenskabelige Fakultet.

På iNANO sidder Signe Osbahr, der selv har en ph.d. grad i molekylærbiologi. Hun koordinerer iNANO's forskningsprojekter.

I udviklingen af bedre implantater til folk, der har været ude for en ulykke, eller som har nedslidt deres led, har hver faggrupper deres særlige kompetencer.

En tværfaglig gruppe af fysikere, molekylærbiologer og læger er for tiden i gang med at udvikle en overflade, der har en struktur, som gør, at patientens væv lettere kan vokse sig fast på implantatet. Når fysikerne har udviklet en ny type overflade, er det molekylærbiologerne og lægernes opgave, at teste, hvor godt henholdvis cellerne og vævet sætter sig fast på overfladen.

"Fysikerne ville ikke have fået ideen til projektet, hvis ikke de havde talt med lægerne. Lægerne ville til gengæld ikke have tænkt på, at der kunne være afgørende forskelle på, hvordan overfladestrukturen ser ud helt nede på et nanoniveau," fortæller Signe Osbahr.

Det er ikke kun på de enkelte forskningscentre, at forskellige faggrupper kommer længere ved at udnytte hinandens viden. På tværs af forskningscentrene, når de også længere ved at arbejde sammen.

Forskerne på hjerneforskningscentret CFIN efterlyste nogle mere præcise scannere til deres forsøg.

"Spørgsmålet er, om man kan udvikle nogle partikler, som scanneren bedre kan se," fortæller Signe Osbahr om samarbejdet mellem de to store interdisciplinære forskningscentre.

Den forskning kan på sigt føre til, at det også bliver lettere at se sygdomme som kræft og åreforkalkning på scannere, der vil gøre det muligt at opdage sygdomme på et langt tidligere tidspunkt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her