Som mange andre ordblinde studerende var det først, da hun kom på universitetet, at Mathilde Munkner fik stillet diagnosen dysleksi.
"Et eller andet sted vidste jeg nok godt, at jeg var ordblind, men der var ingen, der skulle have det at vide. Især ikke mig selv," siger Mathilde Munkner, der læser Human Molekylær Biologi ved Aarhus Universitet og drømmer om en karriere som forsker i kræftens mysterier.
I dag får hun og omkring 85 andre studerende, der lider af dysleksi støtte til at komme igennem pensum på Rådgivnings- og Støttecentret på Århus Universitet. Centret er det eneste af sin art i landet. I modsætning til andre steder, hvor ordblinde kan få hjælp, er læsepædagogerne selv akademikere inden for mange forskellige fag.
Derudover har læsepædagogerne en efteruddannelse i at undervise studerende med dysleksi. Noget af det, der adskiller centeret fra andre støttecentre, er, at de ordblinde studrende kan få hjælp til at klare deres uddannelse af en støtteperson, der har læst samme fag som den studerende.
Ifølge centrets egne oplysninger er resultaterne synlige. Efter en periode med ekstra læsestøtte gennemfører flere studerende deres fag.
En vigtig del af hjælpen består i, at centret udleverer en computer til den studerende, som blandt andet kan læse tekster op.
Gennem hele skolesystemet har Mathilde Munkner klaret sig igennem ved at arbejde ekstra hårdt, men på universitetet blev det for stor en mundfuld.
Ordblindhed er tabu
"Jeg synes absolut ikke, at jeg kunne følge med. Bagefter kan jeg se, at jeg faktisk heller ikke har kunnet følge med i gymnasiet," siger Mathilde Munkner.
Hun tog selv kontakt til Rådgivnings- og Støttecentret på Århus Universitet, hvor hun fik en samtale med centrets leder Willy Aastrup.
"Det var meget forløsende at tale med Willy. Jeg kunne mærke at presset lettede. Det var egentlig dejligt at få lov til at sige: 'Jeg har et handicap'," siger Mathilde Munkner.
Som alle andre studerende, der henvender sig med skrive- og læseproblemer skulle hun løse en række opgaver, som kunne afsløre, om Mathilde Munkner vitterligt var ordblind.
Selv om det er tabubelagt at være ordblind, håbede Mathilde, at udredningen ville bekræfte hendes egen mistanke.
"Jeg synes absolut ikke, at det var sjovt at tage prøven. Man skulle for eksempel læse højt af en tekst, hvilket jeg altid har hadet. Det var bestemt ikke nogen sjov prøve. Men hvis ikke den havde vist, at jeg var ordblind, så måtte mine problemer skyldes, at jeg var dummere end normalt," siger Mathilde Munkner.
Hamrende godt begavede
Mathilde Munkners historie er meget karakteristik for ordblinde studerende generelt.
"De har kendt til vanskelighederne hele vejen igennem uddannelsessystemet, men på universitetet bliver de aktualiseret. Problemerne bliver for store til, at de kan håndtere dem på deres sædvanlige måde," siger Willy Aastup og tilføjer:
"Hvis man er dyslektiker og når hele vejen til universitetet, er man hamrende godt begavet. Ellers kommer man ikke så langt," siger han.
Bohr og Einstein
På døren ind til Rådgivnings- og Støttecenteret er der billeder og Niels Bohr og Albert Einstein, som også havde vanskeligheder med skrift-sproget. Her er der ingen grund til at føle sig dum, bare fordi man har svært ved at få tankerne ned på skrift.
Studieadjunkt Anne Leth Petersen, der er kandidat i biologi og religion og videreuddannet til akademisk læsepædagog fortæller, at de fleste dyslektikere, som kommer på universitet, ofte har fået at vide, at de ikke har et problem, fordi de godt kan læse og skrive.
"I folkeskolen og gymnasiet mener man gennemgående, at det med at være ordblind handler om, at man ikke kan læse eller er meget dårlig til det. Ofte er de faktisk dygtige til at læse," siger Anne Leth Pedersen.
Det, der adskiller ordblinde studerende fra andre, er, at de har svært ved at læse nye ord, idet de har svært ved at afkode lydene, forklarer Anne Leth Pedersen. De fleste har lært at læse ved at lære hele ordbilleder udenad og ved at de gætter ordene ud fra den kontekst, de indgår i.
Volapyk
Når de på centret tester for ordblindhed, gør de det blandt andet ved at give den studerende et række ord, som er ren volapyk. Den slags ord har ordblinde sværere ved at læse end almindeligt læsende.
Derudover har ordblinde ifølge Anne Leth Pedersen gennemgående problemer med deres arbejdshukommelse og ofte skal bruge meget energi på at koncentrere sig.
"De bruger en helt utrolig energi, fordi det er så krævende for dem at indlære. De bliver simpelthen så trætte," fortæller Anne Leth Pedersen.
Det er også karakteristisk, at ordblinde studerende læser alle tekster fra start til slut og har svært ved at skimme. Når pensum er på 4.000 sider på et semester er det simpelthen umuligt for dem at nå det hele. Derfor hjælper læsepædagogerne også de studerende med at strukturere studiet og måske udskyde nogle fag, så arbejdsmængden bliver overkommelig.
Willy Aastrup vurderer, at omkring 250-300 studerende alene på Aarhus Universitet ville have gavn af at henvende sig til centret, idet han skønner, at omkring to procent af alle universitetsstuderende har dysleksi i et eller andet omfang.
Mathilde Munkner er ikke i tvivl om, at det var afgørende for hende, at hun tog kontakt til rådgivningscenteret.
"Det har gjort den forskel, at jeg stadig læser på universitetet og ikke er droppet ud. Det har også gjort noget ved mig som person. Jeg siger ikke længere til mig selv, at det er fordi, jeg ikke arbejder hårdt nok. For det kan jeg nu se, at jeg gør."
