Nosferatu
Vogt jer, oh dødelige. Thi just opstået fra graven gør denne zombie sig rede til at dømme jer...
Pierluigi Collina
Nå nej, der er jo bare den legendariske italienske fodbolddommer, der udstiller sin unikke talenter som gyserfigur. Verdens bedste, mente man. Verdens grimmeste, mener man på www.uglyfootballer.com. I dag er han succesrig forretningsmand og Lazio-fan.
Zinedine Zidane
Frankrigs créateur-kaptajn har også sikret sig legendarisk plads i VM's annaler. Også i Leipzig. Zizou smadrede en dør i raseri over at blive udskiftet mod Sydkorea. På Zentralstation vil man bevare døren i ødelagt stand "til minde om en af historiens største".
Issah Ahmed
I går kom vi for skade at skrive, at eneste tilbageværende superligaspiller i VM 2006 var FCK's Razak Pimpong. Det er ikke korrekt. Med på reservebænken havde Ghana også en Randers FC-forsvarspiller. De må have rystet i bukserne i Rio.
Edgar Degas
Det er hviledag i VM, så hvorfor ikke agte sig til Glyptoteket, der i dag genåbner fuldt ud efter tre års renovering med bl. a. en udstilling om den franske maler Edgar Degas forhold til landskaber. Folk-bestyreren troede, han var mest til balletpiger og absinth.