Læsetid: 1 min.

FOLK

22. juni 2006

Mr. Pink Floyd

Så er der kun 10 dage, til månen formørkes over Roskilde, og Roger Waters blænder op for lysshow, drømmende guitar og smårusten vokal. I aften spiller han i Israel.

Mr. No Wall

Waters har aflyst sin koncert i Tel Aviv, fordi han ikke ønsker at støtte den ulovlige israelske mur. I stedet spiller han i Neve Shalom, en fælles israelsk-palæstinensisk landsby. FOLK forventer, at linjen "Tear down the wall!" runger over det ganske land.

Er Werther ægte?

Den gamle Werthers lidelser: I dag afgør EF-domstolen, om chokoladekaramellen Werthers Originale, tidligere Werthers Echte, kan få både form og indpakning i guldpapir registreret som varemærke i hele EU. Mon bedstefar vil forklare barnebarnet det i reklamen?

De gamle drenge

Vupti, så er det allerede 65 år siden Hitler overraskede sin kammerat Stalin og forsøgte at invadere Sovjetunionen. Det skulle han som bekendt ikke have gjort - Josef havde ni millioner soldater at bruge som levende bolværk. Plus et markant større overskæg.

Ferskenbusk

For et halvt århundrede siden gjorde ungarerne opstand mod selvsamme Sovjet, og det markeres i dag med et besøg af - George Bush! Vi undlader at kommentere og henviser blot til provo-sangerinden Peaches, hvis nye cd hedder Impeach My Bush.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her