Læsetid: 3 min.

Ud med Thor Pedersen!

Og ind med Kim Carstensen fra Verdensnaturfonden - hvis Fogh da stadig følger Bush-trop. Og der i øvrigt er noget om Den Ny Grønne Revolution
2. juni 2006

Nok er det ikke Jordens undergang det handler, men så dog menneskehedens truende ditto. Alligevel - eller netop derfor - må det være tilladt at have det lidt sjovt engang imellem. Det behøver vel ikke at være test, eksaminer, karakterer, evalueringer, optagelsesprøver, adgangsbegrænsninger, PISA-rapporter og sort skole altsammen? Sjovt er det da at oversætte et afsnit af dagens interview med miljøminister Connie Hedegaard (se side 10-11) til hendes nærmeste og vores almindelige danske forhold. Som tegn på frembrydende grønt paradigmeskift i USA nævner Hedegaard, at præsident Bush i tirsdags som sin nye finansminister udnævnte en mand, der ved siden af så meget andet også er formand amerikanernes udgave af Danmarks Naturfredningsforening. Det svarer til at udskifte Thor Pedersen med Kim Carstensen fra Verdensnaturfonden som Danmarks finansminister.

Da statsminister Anders Fogh Rasmussen som efterhånden særdeles bekendt helt og holdent selv bestemmer, hvem han vil invitere til middag, og da han for ret nylig ikke blot inviterede Bush men ligefrem holdt hans fødselsdagsmiddag, for ikke at tale om Foghs slaviske følgen Bush-trop i FN og i terrorbekæmpelse, i Irak og i Afghanistan, hvorfor så ikke også her følge sit forbillede: lade Thor Pedersen vige for Kim Carstensen? Og glem alt om Bjørn Lomborg... Eller er det trods alt at tage de grønne glæder for meget på forskud?

Ministerens indlæggelse

Sjovt er det i hvert fald, at hvor man for en menneskealder siden forbandt den grønne revolution med langhårede fyre og topløse piger i barfodssandaler og Thy-lejre, mikro-makro-butikker og rødglødende socialistpartier, er det nu - blandt mange andre internationale og skyhøjt betalte nålestribede erhvervsledere og herhjemme ikke mindst - selveste koncernbestyrelsesformand i Grundfos, Niels Due Jensen, der angriber politikerne i almindelighed og den borgerlige regering i særdeleshed for manglende visioner om fremtiden og for svigtende planøkonomiske mål. Der kan fungere som direkte indgreb i, stimulans for og styring af - markedet!

Kapitalisme versus marked. Hva'be'har? Havde Marx nu forudset det? Ja, det havde han faktisk - i en vis forstand. (Men det gemmer vi til en anden gang).

Vores energiminister Flemming Hansen står tilsyneladende til det eftermæle, at han var manden, der sagde: Vi er ikke planøkonomer, vi tror på markedet. Markedet klarer alt. Det blev han ved med at sige. Også efter at han var blevet indlagt på et sindssygehospital.

Vink med en vognstang

Endnu sjovere er det næsten, at Poul Erik Morthorst, energiekspert ved forskningscenteret Risø, i avisen i går hævder, at "de alternative energiplaner, der blev udviklet i 70'erne og 80'erne, havde karakter af visioner, da teknologierne endnu ikke var tilstrækkeligt udviklede. Det, som vi nu fremlægger, er ikke forhåbninger og løse fremtidsscenarier. Det er reelle planer".

Prøv lige i kigge lidt i Jørgen S. Nørgårds Husholdninger og energi fra 1979. Eller i hans og Bente Lis Christensens Energihusholdning, husholdning, holdning fra 1982 med de sjoveste tegninger af Claus Deleuran. Eller i Niels I. Meyers, K. Helveg Petersens og Villy Sørensens Oprør fra midten fra 1978. Eller i alle OOA's og OVE's forslag, Klaus Illums redegørelser, ja, i al ubeskedenhed Informations egne miljø-tillæg op gennem 70'erne, indtil markedsbeton og vækst-forstening (kaldet nyliberalisme) slog det hele fladt for 25 år siden. Morthorst vil da få reelle planer at se, som fuldt ud måler sig med 2006-planerne.

Ret har han derimod i udsagnet: "Vi står over for en alvorlig udfordring med klimasituationen, de høje oliepriser og den politisk ustabile naturgas, men man kan sige, at det er et godt skub til at få gang i de alternativer, som ligger klar."

Vorherre eller naturen (hvis der ellers gør nogen forskel) skulle give et par vink med om ikke med en vognstang, så f.eks. en orkan i New Orleans før markeds-betonen og vækst-forsteningen begyndte at slå revner.

Men lad de skyhøjtbetalte nålestribede med Niels Due Jensen i spidsen blot få hele æren, bare den fører til Den Ny Grønne Revolution. Og det kan den næsten ikke undgå at gøre af netop de grunde, Morthorst påpeger: Når Grundfos allerede nu mener at kunne tjene rigtig store penge på, hvad der ellers på det givne marked knap nok overhovedet er penge i - for ellers ville der jo ifølge markedslogikken for længst være investeret i det - er det fordi 'Vorherre/naturen' og '70'er-idealisterne' i skøn og uskøn blanding er ved at fremkalde markedet for revolutionen, og fordi Grundfos med sine initiativer og investeringer selv kalder markedet frem.

Hvad alle de mange penge, der skal tjenes på ikke længere at forbruge naturen op, til sin tid så skal bruges til, må akkurat tiden vise.

Om ikke andet kan man jo tørre sig i røven med dem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her