Læsetid: 2 min.

ANDRE AVISER MENER

BALTIMORE, 27. juli - Der bliver ikke længere snakket om amerikansk tilbagetrækning fra Irak - men det burde der. Præsident George W. Bush siger i ...
29. juli 2006

Baltimore Sun

BALTIMORE, 27. juli - Der bliver ikke længere snakket om amerikansk tilbagetrækning fra Irak - men det burde der. Præsident George W. Bush siger i stedet, at han vil sende flere amerikanske tropper ind i Bagdad. USA var ikke i stand til at skabe ro og orden, og ingen af grupperne i Irak (med undtagelse af kurderne) har sympati for den amerikanske tilstedeværelse. Det er for sent at ændre på, især eftersom arabere anser USA for at være nært allieret med Israel, der forårsager enorme ødelæggelser i Libanon. Amerikanske fadæser i Irak ændrede dynamikken i Mellemøsten og var indirekte med til at starte Hizbollahs raketangreb mod Israel. Nu er krigen i Libanon med til at starte nye oprør i Irak. Regeringen bør anerkende, hvor afgørende den amerikanske tilstedeværelse i regionen er. Dernæst bør den anerkende, at den eneste fornuftige løsning er at holde lavere, ikke højere, profil i Irak.

Jerusalem Post

JERUSALEM, 27. juli – Israel er i krig mod en hær af terrorister, som stolt skyder mod vores civilbefolkning, mens den gemmer sig bag sin egen. Det er en krig, som Israel skal vinde. Billeder af Hizbollah-leder Hassan Nasrallah bliver nu hyldet i blandt andet Cairo og Ramallah. Han bliver nu tiljublet ligesom Gamal Abdel Nasser, Yassir Arafat og Saddam Hussein tidligere er blevet det af arabere, der anser deres egen regering for at være for venlig over for Israel. Der er selvfølgelig mange andre arabere, der er klar over, at krigslystne diktatorer kun medfører fattigdom og fiasko for den arabiske verden. Men hvordan kan vi i den vestlige verden sikre os, at det er de fornuftige muslimske stemmer, der bliver hørt, og ikke dem der danser med til lyden af krigstrommer.

Dawn

KARACHI, 28. juli – Ved Doha-udviklingsrunden anklagede USA efterfølgende EU for slet ikke at være interesseret i at give nogen som helst, inklusiv USA, adgang til deres marked. EU gav igen og påstod, at USA ikke var parat til at gøre nogen indrømmelser, der ville gå ud over deres egne landmænd. Mens disse to rige stormagter sloges om landsbrugsstøtte og afgifter sad udviklingslandene frustrerede ude på sidelinjen og så på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu