"Vi er på kontanthjælp," fortæller Gustav på 12 år.
Han bor alene med en mor, der er ædru alkoholiker. Faren har begået selvmord.
Gustav er en af de ni børn, der medvirker i en ny pjece fra Børnerådet En ensom kamp, der giver et nyt indblik i børns sundhed og trivsel i fattige familier. Her fortæller børnene selv åbent om, hvordan det er at vokse op i familier med få penge og om de sociale problemer, der følger i kølvandet, for eksempel mobning og kriminalitet. Og ikke mindst om at løse problemerne alene.
"Man kommer egentlig kun videre ved at snakke om det. Hvis man sidder bare og holder det inde, så bliver man endnu mere ked af det, og så kommer man aldrig videre. Man bliver nødt til at snakke om, hvad der er sket... fordi at ellers så går det helt galt," siger Louise på 12 år.
Åbne om tabu
Pjecen bygger på et speciale fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, udarbejdet af Lene Hammer Helmich og Kristine Sørensen. De har gennemført i alt 16 timers interview med de ni børn, og resultatet vidner om en hverdag, der er en evig kamp uden støtte fra omgivelserne.
"Det er ikke børn, der råber op og gør opmærksom på sig selv. De kæmper deres egen stille kamp og prøver at opretholde et liv i et hårdt børnemiljø med trusler, vold og forældrenes problemer," siger Lene Helmich.
Børnene er alle mellem 12 og 13 år og er fundet gennem Frelsens Hær og en lokal klub for børn af kontanthjælpsmodtagere. Forældrene var overraskende modtagelige for at lade deres børn interviewe - også selv om de ikke efterfølgende har måttet se interviewene, fortæller Lene Helmich.
"Vi andre kvier os ved at tale om fattigdom, det er stadig tabu i Danmark. Men vi opdagede, at de fattige familier slet ikke var tilbageholdende med at tale om deres problemer. Tværtimod var de nærmest taknemmelige over, at vi havde lyst til at fortælle deres historie," siger hun.
Interviewene handlede mere om generel trivsel end om fattigdommen i sig selv, og ved at interviewe børnene over flere gange fik de to studerende opbygget et tillidsforhold, hvor også de mere barske sandheder om familieliv kom frem.
"En var meget veltalende og tilsyneladende ubekymret. Det var først til sidst, at det kom frem, at han en dag var faldet på sin cykel og havde fået hjernerystelse, og så kom mor ikke og hentede ham på fritidshjemmet, fordi hun havde fået for meget at drikke," siger Lene Helmich.
Voksende problem
Danmark er, ifølge UNICEF's fattigdomsgrænse, det land, hvor færrest børn lever i fattigdom. Alligevel drejer det sig om mindst 40.000 børn - anvender man EU's fattigdomsgrænse, stiger taller til 90.000. Den afgående formand for Børnerådet Klaus Wilmann kritiserer, at fattigdom i Danmark stadig måles efter tredje verdens målestok, fordi vi ikke har en politisk fastsat fattigdomsgrænse.
"Vi accepterer i Danmark tilsyneladende ikke, at der eksisterer fattigdom, og et stort antal børn vokser op under fattige kår. Når der ikke er nogen grænse, er der officielt ikke et problem," siger han.
De fattige børn vokser ofte op i familier, der er ramt af de seneste års stramninger på overførselsydelser, blandt andet kontanthjælpsloftet og starthjælpen.
Klaus Wilmann vurderer derfor, at regeringens politik på området er i strid med dens egne målsætninger om at hjælpe børn med trivselsproblemer.
"Ikke alene har de fattige brug for et bedre forsørgelsesgrundlag, det er også nødvendigt med et socialt sikkerhedsnet, hvor det offentlige træder til med støtte allerede i den forebyggende proces og ikke først, når børnene får en diagnose som for eksempel DAMP," siger Klaus Wilmann. Endelig vurderer han, at der er behov for private netværk både for børn og voksne, for eksempel mødregrupper.
"Det er et problem, der vokser i det skjulte. Børnene går ikke rundt og skilter med deres fattigdom. På samme måde er mødrene ikke en højtråbende gruppe, der går ud og demonstrerer for deres rettigheder - derfor står de heller ikke først i køen, når der deles velfærdsgoder ud," siger Klaus Wilmann.
Mere end økonomi
Konstitueret kontorchef for børneområdet i Socialministeriet, Nina Eg Hansen, hæfter sig ved, at mange af børnenes problemer handler om andet end økonomisk fattigdom og mener derfor ikke, at en fastsat fattigsdomsgrænse er løsningen.
"Det er svært at fastsætte en entydig fattigdomsgrænse, fordi fattigdom kan defineres på mange forskellige måder. Vi mener heller ikke, at det ville bidrage til at forbedre situationen for de udsatte børn," siger Nina Hansen.
Hun fortæller, at Socialministeriet har igangsat flere initiativer for at forbedre vilkårene for udsatte børn.
Blandt andet har regeringen lagt en strategi for at bekæmpe negativ social arv, der blandt andet indholder en undersøgelse af, hvordan man kan målrette forebyggelsen. Desuden er en anbringelsesreform trådt i kraft fra 1. januar i år, og en lov om forældreansvar er netop vedtaget, hvor der samtidig er udsendt inspirationsmateriale til kommunerne om forældreprogrammer, som kan hjælpe udsatte forældre i forhold til forældrerollen.
Information ville gerne have spurgt socialminister Eva Kjer Hansen om, hvor effektiv indsatsen for børnene er, hvis regeringen samtidig strammer reglerne for økonomiske ydelser til forældrene. Men socialministeren er på ferie, og familieminister Lars Barfoed havde i går ingen kommentarer.
