Læsetid: 1 min.

FOLK

25. juli 2006

Richard Wagner

Der er højkultur for fuld klarinet og Valkyrieridt, når de årlige 'festspiele' i dag indledes i Bayreuth. Niebelungens Ring, Tristan og Isolde, Parsifal. Alles! Til 28. august.

Håndboldpigerne

De hyperfolkelige danske verdensklassekæledægger starter træningslejr frem mod Scandinavian Open i Norge. FOLK ønsker held og lykke - og klappølser, kobjælder og akkompagnerende danskpopmusik lyst i band.

Nationsbyggere

George W. Bush og Nuri al-Maliki tager i dag en passiar i sikker afstand af grøn zone og irakisk volds-inferno. Mødestedet er Washington, hvor de ifølge de nyeste forlydender fra Irak passende kan diskutere exit-strategi og nationsdeling.

Viktor Justjenko

Så er dagen oprunden i Ukraine. Præsidenten, der red ind på en orange bølge, gider ikke vente længere og opløser parlamentet, medmindre der i dag dannes ny regering. Det er desværre bedst det samme. Hep, hep Timosjenko!

Kenneth Carlsen

I Botswana trækker man i dag lod til Davis Cup oprykningskampe fra den europæisk/afrikanske gruppe III, hvor 'Kenned' og Pless huserer. Det lyder perifært, og det er det også. På samme måde som: 'dansk herretennis'.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu