Læsetid: 2 min.

En formidabel fjerde runde i Politiken Cup

Danske old boys bankede favoritterne
31. juli 2006

Fjerde runde i Politiken Cup, årets skaklige højdepunkt på dansk grund, blev mindeværdig. For to af de danske old boys, Jens Kristiansen og Carsten Høi, havde skruet bissen på og bankede verdensstjernerne Nigel Short og Rafael Vaganjan. Mester Jens spillede som i ungdommens vår, da han havde de hvide brikker mod Short:

1.e4 e5 2.Lc4 - løberspil, med mindelser om Bent Larsen - Lc5 3.Sc3 d6 4.d3 c6 5.f4 b5 6.Lb3 Sf6 7.Sf3 Sbd7 8.fxe5 dxe5 9.Lg5 h6 10.Lh4 De7 11.Tf1 Lb7 12.Dd2 a5 13.a4 Lb4 14.Df2 bxa4 15.Lxa4 Sc5 16.Sd2 Scd7 17.Sc4 0-0 18.Se3 Dc5 19.Kd2!? - han er fræk som en slagterhund - La6 20.Df3 Lb5 21.Sf5 Lxa4 22.Sxg7!

Se diagrammet.

Dette skinoffer er måske afgørende, i hvert fald meget chancerigt.

22. - Sxe4+ 23.Dxe4 Dd4 24.Sf5 Dxe4 25.dxe4 Lb5 26.Tf3 Kh7 27.Td1 Sc5 28.Kc1 Lxc3 29.Txc3 Sxe4 30.Te3 Sg5 31.Lxg5 hxg5 32.Th3+ Kg6 33.g4! - Jens slipper ikke grebet om struben på englænderen - Th8 34.Td6+ f6 35.Td7 Txh3 - det er pænt af Short at tillade matsætningen: 36.Tg7+ og mat.

Klassisk kongeangreb

Carsten Høi rullede frem med et klassisk kongeangreb som svar på et kvalitetsoffer fra Vaganjans side:

1.d4 d5 2.Sf3 Sf6 3.c4 e6 4.Sc3 Le7 5.e3 0-0 6.b3 b6 7.Lb2 Lb7 8.Ld3 Sbd7 9.0-0 Se4 10.cxd5 exd5 11.Tc1 f5 12.Se2 Ld6 13.Se5 De7 14.f3 Lxe5 15.dxe5 Sec5 16.f4 Sxd3 17.Dxd3 Sc5 18.Dc2 Se6 19.Sd4 Sxd4 20.exd4 Tac8 21.Tf3 a5 22.Tg3 Tf7 23.De2 c6 24.Dh5 De6 25.Th3 g6 26.Tg3 c5 27.Dh6 c4 28.La3 b5 29.Lc5 Txc5!? 30.dxc5 d4 - de sorte bønder kan blive farlige, så Vaganjan må holdes beskæftiget:

31.h4! d3 32.bxc4 bxc4 33.h5! Tg7 34.Tb1! - sort er allerede i dyb krise - Lc6 35.hxg6 hxg6 36.Th3 Kf7 37.Dh8 De8 38.e6+! Kf6 39.Dh4+ Kxe6 40.Te3+ Le4 41.Tb6+ Kd5 42.Df6 De7 43.Td6+ ...

Og her opgav armeneren, for efter 43. - Kxc5 44.Dd4+ ender det med mat.

Efter denne drømmerunde fandt de danske veteraner noget tilbage, og efter syv runder var ukraineren Vadim Malakhatko alene i spidsen med 6,5 points - mens Curt Hansen, Allan Stig Rasmussen (indtil videre turneringens store overraskelse), Nigel Short og Jacob Aagard, der spiller under skotsk flag, udgjorde forfølgergruppen på 6 points.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her