Det har været en meget mystisk uge for Italiens 12 millioner Juventus-fans. Søndag den 9.juli kunne de stolte se otte spillere fra den zebra-stribede Torino-klub repræsenteret i VM-finalen mellem Italien og Frankrig, og fredag den 14.juli kom sportstribunalets længe ventede afgørelse i korruptionsskandalen calciopoli: De seneste to års mesterskaber bliver frataget klubben, og Juventus tvangsnedrykkes til serie B, hvor holdet må starte sæsonen med 30 minuspoint.
Danskerklubben Fiorentina og Lazio gør dem følgeskab, dog med mindre pointstraffe, mens A.C Milan får frataget 44 point fra den seneste sæson, hvilket betyder, at de mister pladsen i Champions League, men dog bliver i serie A. Alle fire klubber appellerede omgående dommen, og der forventes en endelig afgørelse midt i denne uge.
Interessen samler sig naturligvis mest om Juventus, der som Italiens mest vindende klub, og den med langt flest fans, har en helt særlig betydning. Hele calciopoli sagen, der navnemæssigt bærer reference til den politiske bestikkelsesaffære tangentopoli fra starten af 1990erne, startede med telefonaflytninger af den nu forhenværende Juventus direktør Luciano Moggi, der var under mistanke for at have del i en helt anden sag omhandlende korruption i fodboldagentverdenen, hvor Moggis søn Alessandro er præsident for det magtfulde agent-firma GEA World.
Aflytningerne afslørede samtaler mellem Moggi og de to personer i det italienske fodboldforbund, der stod for udvælgelsen af dommere til serie A kampe, og det stod klart, at Moggi havde stor indflydelse på, hvilke dommere der skulle dømme ikke blot Juventus' kampe men også alle de andre kampe i serie A.
Men Torinos offentlige anklager, Rafaele Giuranello, der i øvrigt var den drivende kraft i den årelange doping-sag mod Juventus, havde ingen beviser for, at Juventus havde bestukket dommerdesignatorerne og langt mindre beviser for, at dommere var blevet presset eller bestukket til at 'fixe' resultaterne af kampene. Derfor blev sagen overgivet til sportsdomstolen, hvis juridiske status er ganske anderledes. Her er det nok, at man på nogen måde har forsøgt at influere en kamps udfald, og rettens afgørelse er, i hvert fald i Juventus' tilfælde, meget i tråd med folkestemningen, hvor man har meget vanskeligt ved at forestille sig, at Luciano Moggi ikke havde et formål med at ønske specifikke dommere.
Lucky Luciano
Der er skrevet flere kritiske bøger om 'Lucky Luciano', som han kaldes med henvisning til den fæle italiensk/amerikanske mafia-boss, og hans kontroversielle virke. Også før han ankom til Juventus i 1993. Det var angiveligt ham, der skaffede kokain til Diego Maradona i Napoli, han sørgede for prostituerede til kampens dommer-trio aftenen før Torino skulle spille i UEFA-cuppen, og hans tid i Roma sluttede, i klubpræsident Franco Sensis ord: "fordi vi ikke vil have mafiosoer i denne ærbare klub".
Det er sådanne mere eller mindre verificerede rygter, der kombineret med hændelserne på banen, har fået hele det fodboldglade Italien - minus de 12 millioner Juventus-fans - til at mene, at Juventus gode dommertække var resultatet af korruption. På én eller anden måde.
Men de færreste havde alligevel haft fantasi til at forestille sig det niveau af kontrol Moggi har udøvet, og som f.eks. kom til udtryk, da han, efter Juventus havde tabt 2-1 ude mod Reggina i 2003/2004 sæsonen, låste dommeren Papparesta inde i omklædningsrummet i raseri over hans fejlkendelser.
Udefra betragtet havde Moggi ret i, at Juventus denne sjældne gang var blevet bortdømt, men det er vanvittigt at tænke på, at kampens fjerdedommer havde hørt Moggis eder og forbandelser over Papparesta - mens han i angst gemte sig for Moggi på toilettet - uden at han eller Papparesta overhovedet indberettede sagen!
Renselsen
De færreste iagttagere tror, at der sker meget ved appelsagen, om end det er muligt, at nogle af pointstraffene bliver lempet en anelse. Med mindre dette sker, er det umuligt for Juventus at rykke direkte tilbage til serie A, hvilket medfører, at hele førsteholdet minus klubikonet, anfører Alessandro Del Piero, skifter, og et gigantisk økonomiske smæk til klubben og for den sags skyld også ligaen. At have Juventus, som halvdelen af landest fodboldfans har som favorit, i serie B i to år koster stort i tv-penge, sponsor og entreindtægter. Når andre populære klubber som Fiorentina og Lazio ryger med, så har man næste sæson den særprægede situation, at flere italienere vil interessere sig for serie B end for serie A.
Men der er også mange, som ser dette som en stor chance for italiensk fodbold.
Landet som i økonomisk henseende kaldes Europas syge mand, har set krisen afspejlet i en fodboldliga, hvor tilskuertallene er raslet ned fra midtfirsernes storhedstider, der fulgte VM-triumfen i 1982, og landets moderne gladiatorarenaer, fodboldstadionerne, er blevet ramt af voldelige fans og racistiske grupper.
En stor undersøgelse foretaget sidste sæson indikerede således, at hundredetusindvis af italienere blev væk fra kampene, fordi de følte sig utrygge, men også fordi det var blevet for forudsigeligt, da de store klubber vinder næsten hver gang.
Både fordi kapitalkoncentrationen, følgende nye tv-aftaler og Champions League penge gør, at Juventus, Milan og Inter sidder på langt de fleste store stjerner, men også fordi italienerne følte, at aftalt spil var meget fremherskende.
Den kommende sæson, som mange Juventus fans taler om som en tur i Skærsilden (de glæder sig dog over ikke at være røget i serie C2, der i denne optik er helvedes inderste kreds), kan vise sig at blive lutrende flammer for italiensk fodbold som helhed, fordi calciopoliskandalen har afsløret et til benet råddent system, hvor der nu er lejlighed og stærk opbakning til at få ryddet op.
Båret af euforien fra triumfen i Tyskland kunne denne proces ikke være kommet på et bedre tidspunkt, fordi italiensk fodbold netop har bevist sine kvaliteter - også uden snyd.
