Læsetid: 1 min.

FOLK

29. august 2006

Mick Jagger

I denne uge vil FOLK gøre alt for, at koncertaktuelle Rolling Stones bliver nævnt hver dag i avisen. Det er således anledningen i dag.

Ringstedborgere

Ringsted Kommune vil omdanne en forladt silo til lejligheder. I dag er skæringsdato for indsigelser mod planerne. Er man i tvivl om, hvad indbyggerne mener, kan man gå ind på www.rivsiloenned.dk. Her skulle det fremgå.

Kiefer Sutherland

Jack Bauer, der for tredje sæson i træk formår på 24 timer at redde USA's præsident, den amerikanske befolkning og resten af verden i nævnte prioriterede rækkefølge, spillet af den charmerende Sutherland, fik i weekenden en Emmy for bedste serie og skuespiller.

Clement Kjersgaard

Der er tvivl om, hvorvidt det er talk show-manden selv, der har stoppet en bog om hans show 'Clement Direkte'. Forfatteren siger ja, Clement afviser. DR's Forlag overvejer, om de bare skal give ham lov til selv at skrive det. Hvis han får ret, så får de vel fred?

Frank Lüdecke

Den tyske cabaretist har i dag premiere på stykket 'Elite Für Alle II' på Caféteatret. Det hele foregår på tysk. Man kan jo så kun begræde, at det derfor sandsynligvis også kun vil være eliten, der er repræsenteret blandt publikum. Der er ingen undertekster.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her