FOLK
Vilde kænguruer
Myndighederne i Canberra, Australien, begynder at give de vilde kænguruer i området p-piller. Landet har 57 mio. vilde kænguruer og det er simpelthen for mange.
Whitneys beundrer
Hvem tænker Osama Bin Laden på, mens hans gemmer sig i sin hule? Nej, det er ikke Bush, men Whitney Houston, såmænd. Bin Laden er hemmelig beundrer af sangfuglen, afslører den sudanesiske forfatterinde Kola Boof i sin selvbiografi Diary of a Lost Girl.
Aviskrigere
Et hold bude vil i dag omdele Århus Stifttidende gratis ikke i Århus, men i København! Om ikke andet understreger det en væsentlig pointe: Selv om man får en avis forærende, er det ikke sikkert, at man har så meget at bruge den til!
Puritanere
Det er upassende, når katte ryger i tegnefilm! Det mener den britiske børnekanal Boomerang, som vil censurere de gamle Tom & Jerry-film fra 40'erne og 50'erne, så alle rygescener klippes ud. Nogle vil kalde det ansvarlig pædagogik. FOLK kalder det hærværk.
Lækre københavnere
I dag åbner det nye Videnscenter for Frisører og Kosmetikere, som får hjemme hos Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. Indvielsen står blandt andre Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam for. Men han vil jo også gerne have en lækker by.
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »