På Det Danske Filminstitut har man i de senere år tilstræbt at nedprioritere antallet af portrætfilm til fordel for andre dokumentariske kategorier. Men - let's face it - portrætfilm er en populær genre. Instruktørerne vil gerne lave dem, og at dømme efter biograftallene vil publikum gerne se dem. Og at Filminstituttets nedprioritering langtfra har betydet, at portrætterne er forsvundet fra dansk dokumentarfilm, vidner programmet for årets Odense Film Festival om.
Blandt de danske dokumentarfilm, som vi allerede har skrevet om på disse sider, er titler som Lyd på liv om Else Marie Pade, Gambler om Nicolas Winding Refn, Mig og dig om Rasmus Nøhr samt ikke mindst dansk dokumentarfilms eneste rigtige blockbuster nogensinde, Gasolin'.
Hertil kommer så en lidt mere upåagtet film, som vi herfra gerne vil benytte lejligheden til at slå et slag for, nemlig Noget om Halfdan, et portræt af Halfdan Rasmussen skabt af barnebarnet Jonas Poher Rasmussen i samarbejde med Carlo H.E. Agostoni.
Efter at Halfdan Rasmussen var død i 2002, 87 år gammel, besluttede børnene Iben og Tom Nagel Rasmussen at sælge det hus i Saunte på Nordsjælland, hvor forfatteren havde levet og skrevet i henved et halvt århundrede.
Da huset skulle tømmes, indfandt barnebarnet sig med et videokamera og fulgte processen, talte med Iben og Tom om deres opvækst og inviterede undervejs en håndfuld vidner på besøg: Klaus Rifbjerg, Johannes Møllehave, Benny Andersen, med flere.
Krydret med klip fra et gammelt tv-interview med Halfdan Rasmussen samt andre arkivoptagelser, herunder forfatterens egne smalfilm, føjer materialet sig sammen til et intimt og nuanceret portræt, hvor tabet af mennesket Halfdan Rasmussen balanceres fint med det nærvær, der stadig fornemmes takket være skriften, minderne og ånden i det stadig tommere hus.
I Pearys fodspor
Blandt de mest bemærkelsesværdige danske premierer på festivalen kan fremhæves Prize of the Pole om den amerikanske polarforsker Robert E. Peary (1856-1920), der som den første nåede frem til den geografiske nordpol (i 1909). Filmen er lavet af den svenske instruktør Staffan Julén, men er dansk produceret.
Som det ikke har været ualmindeligt blandt polarforskere, stiftede den i USA gifte Peary også familie i Grønland, og i filmen følges en grønlandsk efterkommer, Robert E. Peary II, på en rejse, hvor han dels finder brikker til sin egen herkomst, dels søger at optrevle historien om, hvad der skete med eskimo-drengen Minik, den længst overlevende af seks eskimoer, som Peary i 1897 bragte med tilbage til American Museum of Natural History i New York.
Det er artige sager, der kommer frem, når der graves i datidens antropologiske metoder og menneskesyn. Og selv om filmen ikke undlader at nævne den videnskabelige betydning af Pearys opdagelser og det mod, der skulle til for at sætte ud på de mange ekspeditioner, ligger dens forstemmende pointer i det morads af egoisme, svigt, fortielser og kriminalitet (lyssky handler med mennesker og lig), der bag de gode viljer prægede den moderne antropologis første år.
Foruden de nævnte film byder festivalen på en stribe nye danske titler, hvoraf de væsentligste vil blive omtalt nærmere, når de får egentlig premiere i løbet af efteråret.
De mange korte film i det internationale program har vi i skrivende stund ikke haft lejlighed til at se, men erfaringen siger, at der er masser af oplevelser at hente blandt de mere end 50 titler. Og så er der sædvanen tro en række ekstra tilbud til de billedsultne odenseanere og tilrejsende: danske og internationale børnefilm, en masterclass med den amerikanske instruktør Jay Rosenblatt, nyt fra Super 16 og animationsfilmskolen i Viborg samt ikke mindst en fyldig præsentation af værker fra Mellemøsten i anledning af festivalen Images of the Middle East.
Odense Film Festival. BioCity og
Café Biografen. Til 16. august.
www.filmfestival.dk
