Læsetid: 3 min.

Rektorformand advarer mod flere højniveaufag

Formand for Rektorforeningen advarer mod, at flere elever tager et ekstra fag på højt niveau i forsøget på at score et højere gennemsnit
1. august 2006

Gymnasieelver, der overvejer at tage et ekstra fag på højt niveau, bør tænke sig grundigt om. Selv om et ekstra fag på A-niveau betyder, at eksamensgennemsnitet bliver ganget op med 1,03, advarer formand for Rektorforeningen, Peter Kuhlman, mod, at flere elever tager fag på A-niveau.

"Der skal også være plads til et liv ved siden af gymnasiet. Hvis det eneste, eleverne skal beskæftige sig med, er 60-70 timer studium om ugen, har vi strammet for voldsomt" siger han.

Det er især de personlige og kreative kompetencer, som han mener, at det vil gå ud over, hvis flere elever føler sig presset til at tage et ekstra højniveau fag, fordi det så bliver lettere at komme ind på fag som psykologi eller statskundskab, hvor der kræves høje gennemsnit.

"Det er givetvis nogen, der magter det. Men hvis de ikke har tid til at gå ind i elevrådsarbejde eller deltage i den årlige musical, fordi de skal have ekstra fag, så bliver det jo en anden gymnasieskole, der peger i retningen af japanske tilstande. Det tror jeg ikke, at vi er tjent med som samfund," siger Peter Kuhlman.

Han mener, at to fag på højt niveau burde være nok til at forberede eleverne på at læse videre.

Derudover advarer han mod, at det ikke nødvendigvis fører til et samlet højere snit, hvis man tager et ekstra fag. Den enkelte elev risikerer, at det kommer til at gå ud over de andre fag, hvis man tager munden for fuld.

Et ekstra fag på højt niveau kræver nemlig flere skriftlige opgaver og en ekstra skriftlig eksamen.

Minister ikke bekymret

Undervisningsminister Bertel Haarder er ikke så bekymret for, om flere elever tager et ekstra højniveaufag med risiko for, at det giver mindre tid til at udvikle de personlige og kreative kompetencer og have et almindeligt ungdomsliv.

"Jeg synes, at man skal have en belønning for at gøre en ekstra indsats. Det er jo heller ikke en voldsom stor belønning," siger han.

Til gengæld mener han, at det er et problem, at karakterbonussen som giver ret til at gange med 1,03, hvis man har et ekstra højniveaufag, har hjulpet flere svenske studerende ind på lægeuddannelserne.

"Jeg synes, at vi skal se på de regler og finde en model, hvor reglerne ikke unødigt begunstiger svenske studerende," siger Bertel Haarder og understreger, at det ikke er fordi, han har noget imod, at der er svenske studerende på de danske uddannelser. Men at det er et problem, hvis de har det ulige lettere, fordi det er nemmere at tage flere højniveaufag i Sverige end i Danmark.

Derudover vil han sammen med videnskabsminister Helge Sander se på, om man kan gøre det mere attraktivt for de nyuddannede svenske læger at blive i Danmark. Han vil dog ikke ændre på, at danske studerende får en bonus for at tage flere fag på højeste niveau.

Ingen bonus

Det er ikke på alle gymnasier, at det overhovedet er muligt at tage et ekstra højniveaufag og dermed forhøje sit gennemsnit. På Greve Gymnasium har der kun været omkring tre elever ud af en årgang på omkring 220, der har ønsket sig et ekstra højniveaufag.

Med så få elever, der vil have flere fag på højt niveau, har det ikke kunne lade sig gøre at tilbyde ekstra fag, uden at det ville gå ud over skemaet for resten af eleverne på årgangen.

"Det ville give et væsentligt dårligere skema med mange huller og timer til klokken fire om eftermiddagen," siger rektor for Greve Gymnasium, Karl-Henrik Jørgensen. Elever fra Greve Gymnasium er i stedet blevet henvist til at søge over på et andet gymnasium, hvis de fortsat vil have flere fag på højeste niveau.

På Grenaa Gymnasium var der sidste år ikke en eneste elev, der efterspurgte et ekstra højniveaufag.

Rektor Ole Fjord oplyser, at de i Grenaa ligeledes havde været nødt til at gøre som i Greve og hjælpe eleverne med at finde et andet gymnasium, hvis enkelte elever ønskede sig flere end de almindelige to højniveaufag. Det ville betyde mindst 35 kilometer ekstra transport for eleverne.

Ole Fjord er generelt skeptisk over for bonusreglen.

"Selvfølgelig skal der være noget for de dygtige elever, men det forekommer lidt arbitrært, hvem der får en bonus," siger han og forklarer, at elever, der tager sprog på begynderniveau automatisk får det på højt niveau, mens dem, der tager fortsættersprog kan nøjes med et B-niveau.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her