Læsetid: 1 min.

Trio vandt Politiken Cup

Stormesternorm til Allan Sig Rasmussen
1. august 2006

Politiken Cup, årets skakbegivenhed på dansk grund, sluttede i weekenden med en tredeling i toppen, idet de to førende stormestre, Vadim Malakhatko, Ukraine, og Nigel Short, England, i sidste runde blev indhentet af svenskeren Jonny Hector, der tabte i første runde, men derpå indledte en lang spurt. Disse tre spillere endte dermed på 7,5 af 9 mulige points.

I den seks mand store gruppe, der delte fjerdepladsen med hver 7 points, finder vi danskerne Curt Hansen, Jacob Aagaard samt Allan Stig Rasmussen. For sidstnævnte, der til daglig spiller for Jetsmark Skakklub, blev turneringen noget af et gennembrud, idet han højst overraskende scorede sin første norm til stormestertitlen og i det hele taget viste stor soliditet i sit spil, blandt andet ved som sort at kæmpe sig til en remis mod feltets ubestridt stærkeste dansker, Curt Hansen.

Det er snart længe siden, at dansk skak sidst har kunnet glæde sig over en stormester-kåring, så det bliver spændende at følge Allan Stigs jagt på de sidste to nødvendige normer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her