Læsetid: 1 min.

FOLK

18. september 2006

Jordan

Den engelske side 9-pige Jordan er af Peopels Magazine kåret som den værst klædte kvinde. Og det er jo ikke så godt, når man er nøgenmodel.

Flypassagerer I

I går var det 60 år siden, at det første fly lettede under det fælles SAS-bomærke. Jubilæet fejres i dag i en festpyntet terminal 3 og de passagerer, der er så heldige at flyve med SAS får tilmed croissanter, chokolade og et stykke kransekage.

Flypassagerer II

I Terminal 2 er der også fest. Her er det konkurrenten Sterling, der fejrer SAS's fødselsdag ved at byde ind på indenrigsruten København-Aalborg. Det vil koste helt ned til 260 kroner per vej. SAS tager 1.155, men så får man også kransekage i ny og næ.

Raketpassagerer

En iransk født amerikansk kvinde sendes i dag af sted i en russisk rumraket. Se, det er da globalisering og ligestilling, når det virkelig virker. Turen går til den internationale rumstationen ISS, der ikke er sponsoreret af den danske underskudsforretning.

Pot Carsten

Museet arken i Ishøj ryger nu med på podcasting-bølgen. I forbindelse med udstillingen 'Hi Bob' af kunstneren Peter Bonde, vil såvel de besøgende som folk hjemme i sofaen kunne downloade videoklip, interviews og værkanalyser til deres iPods, hvis de har en.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu