Læsetid: 1 min.

FOLK

14. september 2006

Peter Schmeichel

Peter Schmeichel har en helt utroligt søvndyssende stemme - men efter sådan et 0-0-opgør som det tirsdag aften, er det nu forståeligt nok.

Himlens Admiral

Café Mexico (en bodega) på Vesterbro fik senere tirsdag fint besøg af Admiralen: "København er et skib, der sejler på himlen. Med 38.000 km i timen. Kirken på Enghave Plads er galionsfigur, og jeg er Himlens Admiral," råbte han og viste en manchetknap af guld.

Rokker

Siden krokodillejægeren Steve Irwins død ved rokke, er der fundet adskillige pilrokker med af-kappede haler langs strandene ud for hans hjem i Queensland. Det vides ikke, om det skyldes en hævnaktion fra lokalbefolkningen eller simpel souvenirjagt.

Prismodtager

Journalisten Helen Hajjaj, der har skrevet for Information, kan nu kalde sig selv for prismodtager. Det er den nystartede "Euro-Med Journalist Prize for Cultural Diversity". Juryen roser hende for en serie af artikler om feministiske fortolkninger af islam.

EU-parlamentarikere

De gode EU-parlamentarikere skal i dag stemme om, hvorvidt de gider flytte deres korpusser til Strasbourg en gang om måneden, eller om de hellere vil blive i Bruxelles. Lige nu bruger de milliarder på at flytte frem og tilbage, og det synes mange er fjollet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her