Læsetid: 1 min.

FOLK

6. september 2006

Grundtvig

N.F.S.'s 223-årsdag fejres hele fredagen i Københavns Vartov. Festtaleren er - rigtigt gættet - den allestedstalende Naser Khader.

Kulturbrandere

Det Kgl. Bibliotek holder i dag kl. 17 i Den Sorte Diamant debatmøde om kultur og branding og spørger bl.a.: "Er kulturbranding en generel tendens i samfundet og i så fald hvorfor?" Ordstyrer er SF's MF Ole Sohn, tidligere af DKP-brand.

Almissesøgende

Bornholms Regionskommunes borgmester har i dag foretræde for indenrigsminister Løkke, som borgmesteren ydmygt vil søge om et særtilskud på 30 mill. til nødstedte kommuner. Pengene skal bruges "til at finansiere en spareplan". Det er dyrt at være fattig.

Knytnævepolitikere

Politikere må gerne være hårdtslående, men hvor hårdt? Retten i Hobro behandler i dag en straffesag mod den designerede radikale viceborgmester i Mariagerfjord Kommune, der er sigtet for vold mod en dørmand på diskotek Buddy Holly.

Projektmagere

Mellem år og dag har dansk udviklingsbistand stablet mange hvide elefanter på fødderne. Men det kan også blive for klodset. I byretten står en mand tiltalt for at ville plukke Udenrigsministeriet for 76 mill. til Danida-projekter, der ikke fandtes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu