Møller
Uligheden vokser. Der er mere end 130 mia kr. forskel på Danmarks rigeste families - Familien Mærsk - formue og verdens tiende rigestes - Familien Kähler.
Svenskere
Ved Karolinska Instituttet har man gjort en revolutionerende opdagelse hos de studerende: Der er vigtige koblinger mellem psykisk betinget stress og komplicerede betændelsesreaktioner. Man får det altså fysisk dårligt af at læse til eksamen. Ryd forsiden.
Lærergruppe
Retten i Gladsaxe indleder i dag en sag mod 12 tiltalte, tiltalt for at
udgøre et kriminelt netværk, der har gjort sig i narkohandel, vold,
trusler, svig og afpresning. Visse sammenfald til trods, så skulle sagen ikke have noget som helst med Tvind at gøre.
Asatroende
Det hedenske trossamfund Forn Sidr har længe kæmpet bravt for at få lov til at opstille en hedensk Jellingesten. Men nu opgiver de. Der er gået for meget politik og religion i sagen, mener trossamfundet. Hvem havde set det komme?
Gogol Bordello
Det amerikanske sigøjnerpunk-orkester kommer tilbage for at give ekstra koncerter i Danmark. Da de spillede for 14 dage siden, endte koncerten med, at forsanger Eugene Hütz sad på stortrommen og blev båret rundt af fans. Måske man skulle kigge forbi Vega.