Charlie Watts
'The Wembley Wemmer' er også med ved Rolling Stones-koncerten på søndag i Horsens. Her er han.
Bendt Bendtsen
Kl 9.30 skal ministeren tale til en iværksættermesse på Frederiksberg. Kl. 13 taler han i Middelfart. I provinsen skal de åbenbart have en lidt anden vinkel på iværksætteri. Her er emnet: 'Med hjertet eller fornuften? Lokalt samfunds-engagement betaler sig'.
Peter Langdal
Instruktøren er med til for første gang i 43 år at iscenesætte Giacomo Puccinis 'Tosca' på Den Kongelige Opera. Lad os håbe, at ingen føler sig inspireret og kaster sig ud i København Havns mudrede vand.
Billie Joe Armstrong
Forsangeren og resten af de efterhånden ret gamle vrede teenagere i Green Day er begyndt at arbejde på nyt album. Denne gang bliver det en event mere end en plade, bedyres det. Så alt er i virkeligheden, som det plejer.
Steffen Brandt
Nogle vil helt sikkert brække sig af glæde over livet og andre måske more sig lidt mere diskret, når manden i sort tager på turné i
oktober sammen med jazzsangerinden Julie Maria og optræder med mere jazzede versioner af
TV-2's sange.