Læsetid: 1 min.

FOLK

19. september 2006

Anders Fogh

Statsministeren sætter i dag ny rekord som den Venstre-mand, der har siddet længst på posten - snart fem år. Den gamle blev sat af Niels Neergaard i 1924.

Giorgio Armani

Næste torsdag udkommer The Independent med en udgave designet af modeskaberen. Også George Clooney, Leonardo DiCaprio, Arnold Schwatzenegger og Andriy Shevchenko bidrager. Overskuddet går til aids-bekæmpelse.

Pablo Wendel

Den tyske kunstner Pablo Wendel studerer p.t. performancekunst i Hangzhou i Kina. Således belært syede han en uniform og udstillede sig selv blandt de 2000 terracottasoldater i Xian, der blev udgravet i 1976. Hvorefter han blev hjemsendt af politiet.

Grete Fossbakk

Hidtil ukendt norsk kvinde blev ret så kendt, da hun forleden ved en fejltastning overførte en halv million kroner til en andens konto via sin netbank. Modtageren blev glad - men tabte straks pengene i spil. Sagen er nu overgivet til bankklagenævnet.

Erland Josephson

En ny dokufilm om ham har lige haft premiere i Sverige, instrueret af Ulf Peter Hallberg og Torben Skjødt Jensen. Lad os i den anledning repetere følgende Josephson-citat: "Jeg har intet identitetsproblem. Jeg ved præcis, hvem vi er. Måske får jeg hinanden til sidst."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu