Læsetid: 1 min.

GAMLE NYHEDER

29. september 2006

Trængsel i kasernebiblioteket!

Naar biblioteket er aabent for udlaan, så staar vi paa nakken af hinanden og kan næsten ikke komme til, siger soldater ved sjællandske ingeniørregiment paa Farum kaserne. Denne nye kaserneby har et velindrettet bibliotek. Og det staar ikke bare til pynt. Bibliotekar Svend Esbech, som passer foretagendet, kan glæde sig ved stort besøg, og han vil bestemt hævde, at det er en skrøne, naar det siges, at soldater er nogle sløve padder! Det sværeste er, naar soldaten tilbageleverer en bog og forlanger en ny "li'som denneher", siger bibliotekaren.

Information, 29. september 1956

Valgrummel

Det er den bedste tale Anker har holdt i de sidste to år, sagde Thomas Nielsen og trykkede manden, han tidligere havde kaldt ‘den lille lort’, i hånden hele to gange. LO-formandens ros til statsminister Anker Jørgensen skyldtes det enkle faktum, at regeringschefen i sin tale på Kvindeligt Arbejderforbunds kongres søndag for første gang i to år truede med et folketingsvalg. Ikke med løsslupne omfavnelser, men med faste håndtryk beviste de to mægtige mænd for øjnene af de mange ufaglærte kvinder, at fagbevægelsen og Socialdemokratiet nu er parat til at stå last og brast i kamplen mod det borgerlige Danmark.

Information, 29. september 1981

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her