København er blevet en pæn by. Mens Ungdomshuset sælges og Christiania normaliseres, bygges der luksusboliger ud af siloer, som tidligere blev brugt til undergrundsfester. Cafeer skyder op, hvor der før lå værtshuse, og ved de stilrene metrostationer advares der høfligt om, at "overtrædelse af ordensreglementet kan medføre bortvisning og politianmeldelse".
Men København er blevet alt for ordentlig, siger to af Christianshavns gamle rotter, Allan Vegenfeldt og Michael Rasmussen fra rockorkestret The Sandmen. De mener, at vi er ved at miste samfundets åndehuller, og at man ikke kan skille byfornyelsen og den hårde politik over for Christiania og Ungdomshuset ad.
"Der er en klar sammenhæng mellem udbygningen af dyre lejligheder på Holmen og hele Christianshavn, og så at der skrides ind over for Christiania. Det er Overdanmark, der er på vej ind i kvarteret," siger Allan Vegenfeldt, der til daglig arbejder som murer.
Han og resten af The Sandmen har netop gjort comeback med albummet White Trash Red Front, og de halvgamle herrer er mere opsatte end nogensinde på at tale om deres samtid og den udvikling, de ser i Danmark. Hverken frontmand Vegenfeldt eller trommeslager Rasmussen har meget til overs for de beboere, der tiltrækkes af tilpasningen af de gamle kvarterer på Amager.
"De vil have den samme ro, som de havde bag hækken, hvor de boede før. De vil fandme ikke have folk med plastikposer med øl og en hund i snor uden for deres vindue. Det er ikke derfor, de har betalt 55.000 pr. kvadratmeter," siger Michael Rasmussen.
Tendensen til at lukke øjnene for det alternative ser Allan Vegenfeldt også i storslåede arrangementer som de MTV-Awards, der stables på benene i november i København:
"Det er et rent show for dem, der har råd. Jeg kan ikke se det som en kulturløftende begivenhed, der hjælper nogen. Udover turismen og omsætningen. Lav dog nogle øvelokaler til de lokale musikere i stedet for," siger han.
Sammenhængskraft svinder
"Take it to the streets that righeous anger," synger Vegenfeldt på White Trash Red Front. The Sandmen er blevet mere direkte og pågående med alderen, fortæller Michael Rasmussen.
"Vi har alle fået unger, og så handler det grundlæggende om deres fremtid; om at have et samfund, hvor der er sammenhæng mellem borgerne og lyst til at tage sig af dem, der ikke passer ind. De ting er jo helt tydeligt ved at forsvinde," siger han.
Hvis sammenhængskraften i samfundet forsvinder, er alternativet en McDonaldisering af samfundet, mener Allan Vegenfeldt. Det hele kommer til at handle om penge, og mens vi ifølge regeringen har flere af dem end nogensinde, oplever mange danskere skoler og institutioner, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, siger han:
"Mine unger går på Christianshavns Skole, og det må være nogle af de mest nedslidte bygninger i København. De har de samme skolebøger, som jeg havde. Det er helt banale ting, som folk har råbt og skreget om i lang tid, men det bliver bare ikke bedre. Det hele er fuldstændig til rotterne, og så går man ind og skærer et par hundrede millioner og fyrer halvdelen af lærerne."
Samtidig stiger privatforbruget eksplosivt i disse år, og danskerne opfordres til at forbruge mere. Det finder Michael Rasmussen helt forrykt:
"Hvor mange ting kan folk have derhjemme? Og hvem betaler prisen for, at det bliver lavet? Enhver sag, der er værd at kæmpe for, drukner i vores luksus, for hvordan tager du imod en idé om en anden samfundsindretning, hvis du selv sidder med friværdi og en fed bolig? Vi kan ikke engang se, at der er behov for en eller anden form for omfordeling af værdierne i verden. Måske burde det være det, globaliseringen handlede om, i stedet for om hvor vi selv bedst kan gøre forretning."
Også Danmarks udenrigspolitik får et skud hagl fra Sandmen, der i 'Bombing for Peace' synger "We are all on a gold rush / We're all prepared to die." Ifølge Allan Vegenfeldt er det hyklerisk af forsvarsminister Søren Gade at tale om vigtigheden af at være parat til at ofre sig, når ministeren ikke selv ofrer noget.
"De fleste i Vesten, der sendes til Mellemøsten for at 'kæmpe for friheden', er jo netop folk, der ikke har frihed; de allerfattigste, mest desperate mennesker," siger han, og Michael Rasmussen følger trop:
"Hvilken frihed har vi selv, når det kommer til stykket? Den har du kun, hvis du har penge. Du er nødt til at købe dig til frihed, købe dig fri fra arbejdet. Alle dem, som ikke kan det, kan prøve at vinde i Lotto. Det ser ud, som om man har opfundet alle de her spil, for at mennesket stadig har en chance for at vinde sig noget frihed og købe sig en ø."
"Der kan man da tale om opium for folket," indskyder Vegenfeldt. Han er ikke i tvivl om, at samfundet er delt op i et over- og underdanmark.
"Prøv at tænke på, at samfundet i fællesskab har ejet et fuldt udbygget telenet, og i dag ejer vi ikke en skid. Det er et eller andet amerikansk firma, der gør det, og Henning Dyremose er 50 millioner rigere," siger han.
"Fedt for Henning. Må han kløjes i dem," siger Michael Rasmussen.
Provokerende udsagn som disse har vakt kritik af The Sandmen for at føle ret til at komme ud med et budskab, blot fordi de er musikere - men som Vegenfeldt siger:
"Nogen skal jo sige, hvordan det står til. Hvis jeg havde ordforrådet til det, ville jeg da også skrive lange artikler og bøger, men pladen her må være vores ydmyge forsøg på at skrige det ud, vi har at sige."
Michael Rasmussen uddyber:
"Når vi overhovedet har adgang til pressen, skulle vi så snakke om vores gummisko og guitarer? Vi har netop valgt at give pladen en titel, der kunne give journalister lejlighed til at stille andre spørgsmål end de sædvanlige. Og det har jo virket."
nThe Sandmen udgav den 28. august albummet 'White Trash Red Front', gruppens første album i 12 år. Bandet begynder sin Danmarksturné den 5. oktober på Gimle i Roskilde
