Læsetid: 1 min.

ANDRE AVISER MENER

26. oktober 2006

THE GUARDIAN

Uafvendelig tilbagetrækning

*LONDON, 24. okt. ? I Irak er det punkt passeret, hvor USA og Storbritannien kunne vælge mellem at blive eller trække sig ud. Der er nu kun tilbage at vælge mellem en ‘ærefuld exit’ eller et uværdigt tilbagetog. Krigen har hidtil kostet 3.000 amerikanske soldater livet og de amerikanske skatteydere 400 milliarder dollar. Hvad angår antallet af irakiske ofre, er størrelsesordenen så forfærdende, at sammenligninger med folkemord må forekomme nærliggende.

LA REPUBBLICA

Kina betaler kanaludvidelse

*ROM, 24. okt. - Takket være de kinesiske banker, som står for en stor del af finansiereringen, USA, som politisk har velsignet projektet, og sågar Venezula, der søger nye eksportveje for sin olie, skal Panamakanalen udvides over næste ti år. Nødvendigheden af at udvide vandvejen mellem Stille- og Atlanterhavet er en direkte følge af den kinesiske udenrigshandels eksplosive vækst. Den største risiko ved projektet er korruption, og kritikere advarer da også allerede nu om, at omkostningerne kan komme til at løbe op i ikke de projekterede fem, men i hele ti milliarder dollar.

AFTENPOSTEN

Pressefrihed i en terrortid

*OSLO, 25. okt. – Reportere Uden Grænser bekræfter i sin årsrapport det billede, vi allerede kender: I kølvandet på etnisk strid og kamp mod terror er friheden til at vide og skaffe sig viden blevet indskrænket i en række lande, som traditionelt har hørt til pressefrihedens fremmeste forkæmpere. Det gælder USA, som indtog en 17. plads i 2002, men nu er faldet til en placering som nr. 53. Rusland tilhører en anden kategori tæt på bunden som nr. 147, og målingen stammer endda fra før drabet på Anna Politkovskaja. Helt i bund finder vi de sædvanlige lande som Nordkorea, Cuba, Burma og Kina, men mere bekymrende er, at også lande som Frankrig og Japan er styrtdykket sammen med USA. Det er just, når konflikter spidser til, at pressefriheden er mest trængt. Men det er just også i sådanne vanskelige tider, at vi allermest behøver en fri presse, som kan informere på troværdig vis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her