Læsetid: 1 min.

FOLK

16. oktober 2006

Moshe Dayan

Den israelske helt fra Seks-dageskrigen døde i dag for 25 år siden. Han var ikke så enøjet endda. 'Vi skulle aldrig have besat Golan', erkendte han.

Saddam Hussein

Skulle i dag have været dømt for sin ordre til at massakrere 144 shiamuslimer, men strafudmålingen er udskudt. Ingen tror på, at Slagteren fra Bagdad kan narre døden, men er den straf ikke for god for ham? Giv ham i stedet hans gamle job tilbage.

Alain Gnaedig

Alain har været så dygtig til at nyoversætte Karen Blixens 'La ferme africaine', at prinsgemalen, der jo selv er lidt af en digter, i dag vil overrække ham en pris, hvis navn misklæder den: De frankofone landes ambassadører i Danmarks litterære pris.

Bully

Et videorollespil, som Florida vil forbyde, fordi det ansporer til skolevold og mobning. Producenten benægter: Spillet belønner ikke bølleoptræden. Det går ud på at undslippe bøllers tyranni ved at spille dem ud mod hinanden og lære at danne kliker i nødværge.

Maurizio Montalbini

Må kandidere til rekorden som 'mest menneskesky sociolog'. Tre år vil han tilbringe mutters alene i en bjerghule i 80 meter under jorden og leve af medbragte madpiller, honning, nødder og kildevand. Hvorfor? Jo, for at se, hvad det gør ved hans biorytmer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu