Læsetid: 2 min.

ANDRE AVISER MENER

16. november 2006

WESTDEUTSCHE ZEITUNG

Som hunden således også herren

*DÜSSELDORF, 15. nov. - Normalt trasker en hund i hælene på sin herre. Skulle den firbenede finde på at ile i forvejen, indebærer dette ikke noget rollebytte, så længe det er herren, der holder i snoren. Ganske på samme måde forholder det sig med Bush og Blair. Når Blair nu øjensylig gør fremstød og bejler til skurkestaterne Iran og Syrien, så sker det ikke i opposition til Bush. Den tro forbundsfælle fra London udtaler såmænd kun, hvad den amerikanske regering så smerteligt måtte erfare ved de nys afvigte valg til Kongressen.

LANDESZEITUNG

En pagt med onskabens akse

*LÜNEBURG, 15. nov. ? Således ser et nederlag ud: Som sidste udvej forsøger demokrati-korsridderne nu at indgå en pagt med ondskabens aksemagter. Desværre kommer inddragelsen af Iran og frem for alt i Syrien i mellemøstpolitikken alt for sent ? strategiskiftet kan ikke ændre på, at borgerkrigens ånd er sluppet ud af flasken i Irak. Det er svært at se, hvordan Iran og Syrien skulle kunne hjælpe Vesten ud af kattepinen ? i den grad har begge stater lige nu al mulig gavn af nabolandets kaos.

THE TIMES

Ny James Bond med mislyde

* LONDON, 15. nov. – Var han stadig iblandt os i dag, ville Ian Fleming have spærret et livstræt øjenbryn op over dette sjusk med detaljerne i den nye James Bond-film, der skal forestille at være tro imod den oprindelige Casino Royale. Bond spiller måske en glimrende pokerhånd, men nu var det altså chemin de fer, 007 spillede med Le Chiffre, skurken, og ikke Texas-poker. Desuden foretrak Bond altid konservative marineblå letvægtshabitter fra Savile Row, ikke jakker i modechikt italiensk skræddersnit. Og skønt Daniel Craig har ungdom og fandenivoldskhed nok til at vifte med en Walther PKK og springe fra tag til tag, får hans blonde hår og blå øjne ham til at ligne en Vladimir Putin. Og så er der alle varemærkerne. Hvad var nu lige de logoer igen? Den der urfabrikant, det det vodkamærke...? Ærligt talt er hele denne produktplacering upassende for en ægte gentlemanspion.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu