Læsetid: 4 min.

Foghs midterkurs sikret

Der var aldrig tvivl om udfaldet, da Venstres 1400 delegerede stemte for Anders Fogh Rasmussens dagsorden for "Det nye Venstre". Statsministeren slog endnu engang fast, at der én der bestemmer i Venstre: Fogh.
20. november 2006

Jo mere ballade op til et landsmøde, des mindre ballade på selve landsmødet. Det var ikke nogen tilfældighed, at Anders Fogh Rasmussens højre hånd, beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen, rykkede ud med en massiv kritik af tre navngivne Venstrefolk et par dage før partiets landsmøde i Odense.

Hjorts kritik var nøje planlagt ud fra den simple analyse: At hive Venstres "problembørn" frem i rampelyset, som dem partiets fodfolk ikke skal lytte på. Og det virkede. Kun ét sted satte de delegerede - ifølge partiledelsen - foden forkert, da man behandlede en stribe af ændringsforslag til partiets nye principprogram 'Fremtid i frihed og fællesskab'. Et projekt, som statsministeren har døbt 'Det nye Venstre'.

I punktet om mere brugerbetaling viste en fintælling, at partiledelsen kom i undertal med sølle seks stemmer. 283 sagde ja til muligheden for mere brugerbetaling i sundhedssektoren. 277 var imod - heriblandt statsministeren, der virkede synligt irriteret over beslutningen.

Liberalt nederlag

For Anders Fogh Rasmussen hænger Venstres succes alene sammen med en klar og utvetydig opbakning til en stærk offentlig sektor. Brugerbetaling på lægebesøg er med andre ord ikke populært blandt de velfærdsdyrkende danskere, og det ved Fogh.

"Der kommer ikke mere brugerbetaling i sundhedssektoren," lovede indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen efter afstemningen. Nok er brugerbetaling nu skrevet ind i partiets nye principprogram, men det er ikke en del af Foghs nye projekt.

Og det bliver det aldrig. Afstemningerne om traditionelt liberalt gods som en mindre offentlig sektor, skattelettelser og lavere sociale ydelser viste et tydeligt billede af et Venstre, hvor baglandet, udover et fåtal, ikke sætter spørgsmålstegn ved kursen.

"Hvorfor skal jeg aflevere mere af min løn til staten, end jeg har til mig selv? Min familie kommer i første række, ikke staten," mente en af de delegerede, som støttede de liberale teser. Men netop den holdning karakteriserer Fogh som en gammeldags liberal tankegang, som ikke længere hører hjemme i Venstre. Et liberalt samfund kan ikke hænge sammen, med mindre der er en stærk offentlig sektor, som kan levere børnepasning, uddannelse, ældrepleje og en effektiv behandling inden for sundhedssektoren. De liberale teser faldt med et brag. Foghs midtersøgende kurs var aldrig i fare for at blive nedstemt.

"Jeg var meget glad for, at den linje blev bekræftet så massivt af de delegerede. Den linje, som blev grundlagt, da jeg blev valgt som formand," sagde partiformanden.

Netop den offentlige sektor var omdrejningspunktet i Anders Fogh Rasmussens 100 minutter lange tale om søndagen. Venstre har mistet pusten, og det er lykkes Socialdemokraterne at erobre den politiske dagsorden. Den seneste tids ballade om økonomien i daginstitutioner og på landets gymnasier har vist en farlig tendens for Venstre. Venstrefløjen har patent på den populære velfærdsdagsorden, og det skal regeringens kommende kvalitetsreform rode bod på.

Offentligt medejerskab

I sin tale involverede Fogh to offentlige ledere via videoklip. Lederne var også til stede i salen, og de blev efterfølgende interviewet af statsministeren. "Hvad er dit ønske i forbindelse med vores kvalitetsreform?" spurgte Fogh de to ledere.

Et tydeligt signal om, at Fogh ikke vil klandres for at trække noget ned over hovederne på de offentlige ansatte. Han har brug for, at de offentligt ansatte får medejerskab til regeringens kvalitetsreform. Men Fogh brugte samtidig sin tale til at markere, at der er en stor forskel på regeringen og Socialdemokraterne i spørgsmålet om den offentlige sektor. S vil bruge penge. V er ansvarlige. Sådan skal velfærdsslaget vindes. Venstre vil modernisere den offentlige sektor. En kvalitetsreform er nødvendig, fordi 200.000 pensioneres i det offentlige i de kommende 10 år. Samtidig kommer færre yngre ud på arbejdsmarkedet. Det nytter altså ikke noget at ansætte flere, fordi der ikke er nok hænder, forklarede statsministeren pædagogisk. Som noget nyt lovede han, at der følger penge med i kvalitetsreformen, hvis de vel og mærke bliver øremærket til teknologi - og ikke til ekstra arbejdskraft. Statsministeren rakte hånden ud til et bredt samarbejde med fagforeninger, ansatte, kommuner, regioner og politiske partier til en aftale om en national opgave. "Velfærd 2.0" døbte Fogh sin storstilede velfærdsvision.

Samtidig fastslog han, at "Det nye Venstre" skal erobre nye politiske territorier.

"Det har i mange år været som om, at venstrefløjen har haft patent på at være dem, der siger, at vi skal have bedre kvalitet, haft patent på at sige, at vi skal have et bedre miljø, eller at vi skal bekæmpe global fattigdom. Hvorfor skal vi som liberale finde os i at blive placeret i den kasse, at vi ikke går ind for kvalitet, at vi ikke går ind for godt miljø og for at bekæmpe global fattigdom. Det, jeg kalder "Det nye Venstre", er, et Venstre, som er over hele banen, hvor vi måske hidtil kun har beskæftiget os med en del af banen," sagde Fogh. Den interne ballade op til landsmødet fejede han af bordet.

"Det er et samlet, og det er stærkt Venstre, der tager fra det her landsmøde." Foghs midterkurs er sikret frem mod næste valg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her