Læsetid: 1 min.

folk

15. november 2006

Tom Dane

I dag og i morgen indtager Thomas Eje scenen i The Suncoast Hotel & Casino i Las Vegas. Det sker under det amerikaniserede kunstnernavn Tom Dane.

Sprogfolk

Dansk Sprognævn og Nordens Sprogråd holder i dag og de to næste dage en konference om klarsprog. Formålet er at få offentlige myndigheder til at henvende sig til borgerne på en forståelig måde. Måske de skulle starte med at udrydde ordet 'klarsprog'.

Spears & Jokke

Bookmakerfirmaet Unibet har sat odds på Britney Spears og diverse nye mulige ægtemænd, blandt andre prins Joachim. Ekstra Bladet skriver, at det giver pengene 700 gange igen, hvis den fraskilte Schackenborg-prins bliver den næste hr. Spears.

Borat

Sacha Baron Cohen har stor succes i rollen som den kazakstanske journalist Borat. Men i weekenden kostede den ham øretæver: 'Jeg godt lide dine beklædninger. Jeg dyrke sex med dem', skulle han have sagt til en forbipasserende. Svaret var gentagne slag i ansigtet.

Lilleprinsen

Dagen efter, at den danske tron-arving blev født, blev internet-domænerne ChristianXI.dk og Christian-XI.dk købt af en støvsugersælger. Så klagede kongehuset, og nu har Klagenævnet for Domæneklager truffet afgørelse: Støvsugerne må vige for lilleprinsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu