Læsetid: 1 min.

folk

14. november 2006

Elton John

Odense går Horsens i bedene, når sangskriveren og entertaineren Elton John d. 24 juni næste år gæster den fynske hovedstad med en Greatest Hit-koncert.

Mike Newell

Manageren for Luton Town har sat sindene i kog efter sine udtalelser om, at kvinder kun får lov at dømme fodboldkampe for at tilfredsstille 'politisk korrekte idioter': "Jeg ved, det lyder mandschauvinistisk, men jeg er mandschauvinist," lyder hans ærlige svar.

Kattedyr

To ikoner i kulturlivet kommer i dag med nyt. Kim Larsen & Kjukken udgiver albummet 'Gammel Hankat', mens Otto Brandenburg udgiver bogen 'Spor af en baggårdspuma'. Aner man en tendens? Der er ikke noget, som et par raske metaforer fra dyreriget.

Passagerer

På Christiansborg afholdes der i dag togkonference om jernbaner i en brydningstid. Der burde være rigeligt at tale om, for togene tøffer stadig ikke til tiden. Konferencen er arrangeret af Transport-økonomisk Forening. Foreningens navn forkortes i øvrigt TØF.

Flydere

Hvem kan flyde i vandet i længst tid? Så enkelt kan reglerne i den kinesiske sportsgren 'flydning' beskrives. I søndags dystede 14 deltagere om VM-titlen i en varm kilde i Chongqing i det vestlige Kina. Det var med røven i vandskorpen, at vinderen trak sejren i land.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu