Læsetid: 1 min.

FOLK

11. november 2006

ved Kristian Villesen

George Michael

Han skal spille i Parken i aften. Og nu er George Michael jo om nogen berømt for at lave spøjse ting i parken, så det skal nok blive underholdende.

Mariah Carey

Mariah Carey skulle også have givet koncert i aften - i Hong Kong. Men arrangøren har med blot en dags varsel aflyst, så nu lægger sangerinden sag an. Grunden til aflysningen var de urimelige krav, sangerinden stillede - og lidt et skuffende billetsalg.

Suppekogere

I dag på Blågårds Plads vil tre kvinder - en muslim, en jøde og en kristen - servere suppe. Suppen skal være symbol på, at "fredelig sameksistens er mulig, og at mad er et fælles sprog, som forener mennesker." Så er der da vist også kogt nok suppe på det.

Prins Hamlet

Skulle man gå med en drøm om at blive teaterstjerne, er der også mulighed for det i dag. Gladsaxe Ny Teater søger folk mellem 17 og 70 år til deres opsætning af 'Hamlet'. Rollen som den tungsindige danske prins er dog allerede besat. Af Thure Lindhardt.

Tøffe

Plæneklipperen kører som smurt i olie. I går kunne Randers FC meddele, at den nu 37-årige Stig Tøfting har forlænget sin kontrakt med Superliga-oprykkerne frem til juli 2008. De formenligt sidste år af sin aktive karriere skal Tøffe være spillende assistenttræner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her