Læsetid: 1 min.

FOLK

6. november 2006

Tommy Kenter

Han bliver ved og ved. I dag har Tommy Kenter premiere på sit nye one-man show, 'Kentex 4'. Det er på Husets Teater i København.

Forfattere

Forfatterne Ida Jessen, Erling Jepsen og Thorstein Thomsen vil i dag læse højt i Odense. Men rammen om det hyggelige arrangement er dybt kommerciel. De tre skal nemlig konkurrere om BG Banks litteraturpris på 300.000 kr. Der vil dog ikke blive stemt nogen hjem.

Hundeejere

En ting er, at Gud og hver mand skal have en personlig hjemmeside. Men at hunde også skal! Men den er god nok. Klik ind på vufff.dk og læs om Whiskys, Snowys, Altheas og Lucky Blues utallige bedrifter. De er rigt dokumenteret.

Overraskere

Hvis man trænger til endnu et godt grin for at komme ordentligt i gang sådan en mandag morgen, kan det anbefales at skrive 'failure' i søgefeltet på google.dk og trykke på 'jeg føler mig heldig' knappen. Det er sjovest, hvis man er lidt små-rød. Og ikke har prøvet det før.

Filmmagere

Hvert år uddeler Nordisk Film et beløb svarende til 1.000 gange selskabets alder til en person, der har ydet en særlig indsats for dansk film. I år fylder Nordisk Film imidlertid 100 år, så prisen bliver på, ja, 100.000. Og det er selveste dronningen, der overrækker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her