"Bare jeg ikke bliver bange." Vi sidder i stoleliften på vej op ad Medvedinbjerget. Det er vores anden skiferie, og gåturen året forinden med skiene i favnen, tårer i øjnene og angst i kroppen ned ad en rød svensk pist bliver atter nærværende for vores yngste. Angsten fik tag i hende, da hun stod på toppen og så ned i dybet. Elementær højdeskræk.
Nu er vi af sted igen og ved, at vi bare kan tage den blå pist ned gennem skoven til børnebakken og videre derfra, hvis gyset bliver for grumt.
"Man skal være bange de første gange," bryder en ældre herre ved siden af venligt og forklarende ind. "Jeg var 41 år og rædselsslagen," tilføjer han med et smil. "Man er bange, fordi man ved, det er alvor. Men det går over, jeg har været af sted hvert år siden, og nu er jeg 71."
Charmerende historie
Episoden rammer familiens erfaringer med foreløbig tre vinterferier i Tjekkiets skiperle, Spindleruv Mlyn, ganske præcist: For begyndere og letøvede, børn som voksne, er der masser af udfordringer, grænseafprøvninger og succesoplevelser at hente.
Spindleruv Mlyn ligger ca. 800 kilometer fra den dansk-tyske grænse i Krkonosebjergene, hvor Tjekkiet kiler sin nordspids i en trekant ind mellem Polen og Tyskland.
Det er en hyggelig lille centraleuropæisk by med en lang historie som friluftsområde. Gamle, gulnede fotos på hoteller, restauranter og værtshuse fortæller, hvordan der er blevet løbet på ski det meste af et århundrede. Gamle, smukke bjerghoteller bygget i træ vidner om lang tradition for bjergturisme i området - sommer og vinter. Byen strækker sig i spredt bebyggelse op ad bjergsiden fra bunden af dalen, hvor Elben stille begynder at tage form, inden den for alvor tager på op gennem Tyskland. Det vrimler med hyggelige hoteller, dejlige restauranter - både med traditionel servering og mere globaliseret junkfood. Nattelivet byder på diskoteker og natklubber i helt forventeligt omfang.
Der er 26 kilometer slalompister og knap 100 preparerede kilometer langrendsløjper. Lift- og pistesystemet blev markant udbygget under Den Kolde Krig, da det daværende Tjekkoslovakiet forsøgte at blive OL-vært. Liftsystemet består i dag af moderne velfungerrende stole- og slæbelifter. Ski og udstyr er i vesteuropæisk standard.
Pisterne er fordelt på to bjerge, Medvedin og Svaty Petr, som er forbundet med shuttlebusser. Medvedin rummer et sort, et rødt og et blåt forløb fra toppen og ned i dalen. Hertil kommer begynderområdet Horni Misecky på bjergets vestside. Svarty Petr har lidt flere pister i alle tre kategorier, men har ikke et så børnevenligt begynderterræn.
Det store selskab
Det med med far, mor og børn i munter firsomhed ned ad bakken er ikke lige os, så vi er altid rejst i store bunker med naboer, granfætre, klassekammerater, venner, svigermekanik, en enkelt finne og et tilsvarende antal børn. Sidst var vi 53 i alle aldre, der kendte hinanden - eller i hvert fald kendte nogen, der gjorde det. Formen er ideel til en skiferie, fordi alle hele tiden har legekammerater - både i terrænet og om aftenen, når interesserne fordeler sig på øl, kortspil, gemmeleg, fællessang, teenagefnis osv. Indrømmet: Det er ikke særligt intimt, men det er skidehyggeligt.
Spindleruv Mlyn er fin til den rejseform ikke mindst i kraft af et prisniveau, der gør, at de fleste kan være med. Mad og drikke ligger nede i nærheden af en fjerdedel af niveauet på tilsvarende steder i Nord- og Vesteuropa. Skileje, liftkort og skiskole på det halve. Priserne stiger lidt hurtigere end i alperne - men der stadigt langt igen.
Halv pris
For en familie med to voksne og to børn kan syv dage på ski, bus, halvpension, liftkort, skiskole og skileje holdes nede på 16-17.000 kroner. Og det er smukke hoteller med store værelser, dejlig mad og østeuropæisk charme. Hertil kommer frokost i terrænet og yderligere fortæring, som vanskeligt kan blive mere end et par hundrede kroner dagligt for hele familien. Vil man længere ned i pris, skal man køre selv, bo i lejlighed og selv lave mad - og i øvrigt holde sig mere i skindet, end vi har for vane. Samlet set kan man komme på en dejlig ferie for omkring det halve af prisen på en tilsvarende tur til et vesteuropæisk skisted.
Masser af sne
Skiområdet ligger i 600-1.300 meters højde, men med en placering nordligere og østligere skal man lægge 1.000 meter til for at sammenligne snesikkerheden med områder i Alperne. Jeg har forhørt mig om erfaringerne hos udbydere og brugere gennem de sidste 15 år, og meldingerne svarer til min egen erfaring: Der kan forekomme enkeltdage, hvor man ikke kan komme på ski. Et år ankom vi i støvregn, men fik syv dage i flot solskin; et år blev pisterne lukket en hel dag efter et natligt stormvejr, som væltede træer ind over lifterne; og et år var blev dele af systemet lukket perioder på grund af for kraftige snefald. Alle tre år var det tale om uge 7.
Og så det med småt...
Turismen i byen er trods EU-styret naturbevaring i vækst, og byen kunne med fordel udbygge sin infrastruktur. Transporten mellem hotel og lifter kan være en bøvlet affære i sær med mindre børn, og det har byens taxaer glæde af. 25-35 danske kroner hver vej - insistér på, at taxameteret bliver slået til!
Lifterne kommer ofte under pres. Dels har Prag, der ligger et par timers kørsel fra byen, også vinterferie i uge 7 - dels er området følsomt over for dårligt vejr andre steder. Når lavereliggende skiområder mangler sne, tager folk til Spindleruv Mlyn. På slige dage har jeg målt en kø-tid på 20 minutter. Et godt tip er at være klar kl. 8.30 om morgenen, når lifterne åbner, der går nemlig et par timer, inden hovedfeltet har fået skiene på. Spis frokost inden 12 og stå på ski, mens hovedfeltet spiser.
Og så er Spindleruv Mlyn hverken Val d'Isère, Livigno eller Alpe d'Huez. I sammenligning er området lille og udfordringerne begrænsede for den den trænede skihaj, der skal bruge spareskillingerne på at flytte grænser. Men til prisen er det fremragende for blandede familieudflugter og os, som stadig skal træde varsomt, når scenen bliver skrå.
* Websider
www.holidayinfo.cz
www.skiarealspindl.cz
