Læsetid: 4 min.

Tredjegenerations- indvandrere skal med i kriminalstatistik

Dansk Folkeparti kræver flere penge til kriminalitetsstatistikker, så tredjegenerations- indvandrere tæller med som 'indvandrere' og ikke som etniske danskere. 'På kant med ligebehandlingsloven,' mener juraprofessor
7. november 2006

Dansk Folkeparti kræver flere penge til kriminalitetsstatistikker, så tredjegenerations-indvandrere tæller med som 'indvandrere' og ikke som etniske danskere. 'På kant med ligebehandlingsloven,' mener juraprofessor

Dansk Folkeparti vil have aflivet myterne om kriminaliteten i Danmark. Ifølge partiets retsordfører Peter Skaarup, som også er formand for Folketingets Retsudvalg, er det derfor nødvendigt, at tælle tredjegenerationsindvandrere med i kriminalitetsstatistikken som 'indvandrere' for at danne sig et reelt billede over, hvem der begår mest kriminalitet i landet.

Partiet vil sågar tælle borgere, som har dansk statsborgerskab med i statistikken, hvis de har indvandrerbaggrund, siger Peter Skaarup til Information.

I går formiddag under den afgørende fase af finanslovsforhandlingerne rejste Dansk Folkeparti det kontroversielle krav om en ny måde at opgøre kriminelle på, og ifølge Skaarup har DF fået flere tegn på, at regeringen er indforstået med kravet. Økonomien er endnu ikke forhandlet på plads, men det er ikke nogen stor udgift, understreger han.

"Det er på tide, at vi én gang for alle får en retvisende statistik over udlændinges kriminalitet i Danmark. Det er et område, hvor man famler rundt i blinde, så derfor er det vigtigt. Det kan ikke nytte noget, at befolkningen og politikerne ikke ved nok om, hvor hyppigt indvandrere og efterkommere begår kriminalitet. Det skyldes blandt andet denne her tredjegenerationsproblematik. De tæller ikke længere med som 'efterkommere'. For at undgå myterne er det vigtigt, at vi kan få en ordentlig statistik," siger Peter Skaarup.

Uklart billede

Han er træt af, at der hver eneste gang er store diskussioner, når der udkommer kriminalitetsstatistikker fra Justitsministeriet og fra Danmark Statistik. Det kan man undgå ved at lave nogle klarere standarder, mener Skaarup.

"De mennesker, der er blevet danske statsborgere, tæller med som danskere og ikke som indvandrere eller efterkommere. Det giver et uklart billede af, hvordan situationen rent faktisk er," siger Peter Skaarup.

Men juraprofessor på Københavns Universitet, Eva Smith, er alt andet end begejstret for Dansk Folkepartis planer.

"Man kommer meget tæt på diskrimination, hvis man begynder at lave særskilte kriminalitetsstatistikker på folk, der er danske statsborgere. Jeg har svært ved at se, hvad formålet skulle være ved, at tredjegenerationsindvandrere tæller med i statistikken," siger Eva Smith.

Hun understreger, at alle danskere også har rødder i udlandet flere generationer tilbage, og hun svært ved at se det rimelige i Dansk Folkepartis krav.

"Et eller andet sted er vi jo alle sammen efterkommere af folk fra andre lande i fjerde og femte generation. Det er Dansk Folkepartis gruppemedlemmer jo også. Det her er at drive det for vidt. For mig at se kan der være en hvis mening i at opgøre kriminaliteten for andengenerationsindvandrere, men det er jo med henblik på, at man skal forsøge at sætte ind med kriminalitetsforebyggende initiativer. Men tredje generationsindvandrere hvad er det så? Det er så en, som er født og opvokset i Danmark, og som måske kun har én etnisk forælder. Hvor er vi henne," spørger Eva Smith.

Hun mener, at DF-kravet er på kant med loven.

"Det er lidt absurd at tælle tredjegenerationsindvandrere med i statistikken. Jeg tænker på, om vi ikke kommer på kant med ligebehandlingsloven, hvis vi begynder at lave sådanne kriterier - også over for folk som allerede er danske statsborgere. Mine børnebørn er tredjegenerations indvandrere, fordi mine ældste børns far er amerikaner. Er det ikke lidt absurd dette her," gentager Eva Smith.

Mandag morgen var de største poster på finansloven for 2007 forhandlet på plads, og akkurat som alle andre år siden regeringsskiftet i 2001 er det Dansk Folkeparti, der har hovedrollen sammen med finansminister Thor Pedersen (V) og økonomiminister Bendt Bendtsen (K).

Blandt de dyreste aftaler er ældrechecken på 250 mio. kr. Desuden forventes det, at VKO afsætter en til halvanden milliard kroner til kræftbehandling. 300 mio. kr. vil DF bruge på at bekæmpe grænsehandel med.

Penge til Islam-center

Spillet om finansloven har stor signalværdi for Dansk Folkeparti. Et af de højst prioriterede punkter - foruden en ny måde at opgøre kriminalitet på - er opførelsen af et center, som skal forske i politisk islam. Her er regeringen og Dansk Folkeparti endnu ikke nået til enighed. Jesper Langballe har tidligere talt om at bruge 40 millioner kroner over en fireårig periode på et sådan center. Centeret skal forske i politisk islam, og partiet vil gerne rekruttere forskere fra USA, da de hjemlige islamforskere er spundet for en politisk vogn, mener partiets udlændingeordfører Jesper Langballe.

"Et sådan center vil kræve en lang række kompetente historikere, som skal kortlægge forbindelsen mellem det åndelige grundlag: islam, islamisme og terror. Man er nødt til at tage det i bredden. Ikke ud fra den betragtning at alle muslimer er terrorister, selvfølgelig ikke, men fordi islam trods alt er ekstremisternes rekrutteringsgrundlag. Derfor er det meget vigtig at forske i det her. Også for at se hvordan de unge mennesker har det i ghettoerne. Hvad er det for tanker, der rører sig dér. Sådan et center vil også have en sidegevinst i form af, at vi får en viden, som vil være til gavn for integrationen. Det er faktisk det allervigtigste punkt på finansloven," siger Jesper Langballe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her