Et lovforslag, der skal skabe større social sikkerhed og bedre arbejdsforhold for millioner af kinesere, der arbejder under miserable forhold, har bragt sindene i kog hos amerikanske og europæiske virksomheder.
De amerikanske og europæiske handelskamre i Kina, som blandt andet repræsenterer Danisco, Danfoss og Vestas, forsøger nu gennem målrettet lobbyvirksomhed at få den kinesiske regering til at tage forslaget af bordet med henvisning til, at det vil skade Kinas konkurrenceevne og få virksomheder til at flytte deres produktion til andre lande.
"Når vi ser, at store virksomheder vender sig mod så moderat et forslag som dette, så burde fagforeningsrepræsentanter verden over bekymre sig," siger Tim Costello fra tænketanken Global Labor Strategies, der i forrige uge udgav en omfattende rapport om selskabernes lobby mod det kinesiske lovforslag om arbejdstagerrettigheder.
Lovforslaget er blevet modtaget med glæde blandt internationale faglige organisationer, der i mange år har kritiseret arbejds- og ansættelsesforholdene i de multinationale virksomheder i Kina, og blandt de mange kinesiske arbejdere, der har kommenteret loven, siden den blev sendt i offentlig høring i april.
Truer med konsekvenser
I det amerikanske og europæiske handelskammer, der tilsammen repræsenterer over 2.000 virksomheder - heriblandt sværvægtere som Microsoft, Google, Wal-Mart, Nike, Volvo og danske virksomheder som Danisco, Danfoss og Vestas - har reaktionen været anderledes kritisk. Det er først og fremmest de dele af forslaget, der gør det sværere for virksomheder at fyre medarbejdere uden varsel, påbyder arbejdsgiverne at underskrive ansættelseskontrakter og forpligter dem til at forhandle spørgsmål om ansættelses- og arbejdsforhold med fagforeningen, der har fået handelskamrene op af stolene.
I et brev til den kinesiske regering advarede det europæiske handelskammer i april måned mod at indføre europæiske arbejdsmarkedsforhold: "På grund af overbeskyttelse af medarbejderne og arbejdsgivernes strenge forpligtelser har mange virksomheder reduceret deres medarbejderstab, hvilket har øget belastningen på staten og de sociale systemer. Arbejdsmarkedslovene i en række europæiske lande har hævet virksomhedernes udgifter til arbejdskraft, hvilket har fået virksomheder til at flytte til lande uden for Europa eller lande med en mere liberal lovgivning i Europa. Hvis Kina vælger at implementere lovforslaget, vil landet uden tvivl opleve det samme. Lovforslagets strenge bestemmelser vil begrænse arbejdskraftens fleksibilitet og øge produktionsomkostningerne i Kina. Det vil tvinge udenlandske virksomheder til at genoverveje, om de skal foretage nye investeringer og fortsætte deres nuværende aktiviteter i Kina."
USA's handelskammer samstemmer i sit brev til den kinesiske regering:
"Hvis lovforslaget vedtages i dets nuværende form, vil det ikke alene være svært at håndhæve, det vil også få negativ indflydelse på den nationale økonomi. Loven kan reducere ansættelsesmulighederne for kinesiske arbejdere og forringe Kinas konkurrenceevne samt udenlandske investorers incitament til at investere i landet."
Socialt ansvar
Ifølge Global Labor Strate-gies står disse advarsler i skarp kontrast til det amerikanske handelskammers vision om at "være katalysator for positive sociale forandringer og velfærd gennem sikring af værdige forhold for de kinesiske arbejdere i forhold til løn, behandling, sundhed og sikkerhed," som det fremgår af kammerets hjemmeside.
Det danske bestyrelsesmedlem i det europæiske handelskammer, Jens Olsen, ser dog ingen modsætning mellem modstanden mod lovforslaget og virksomhedernes vilje til at tage socialt ansvar. I sin henvendelse til den kinesiske regering modsætter det europæiske handelskammer sig først og fremmest en lovfæstelse af mere faste ansættelsesforhold:
"For at skabe en forretning må man bibeholde den fleksibilitet, som mange firmaer er afhængige af, der betyder, at man i nogle perioder har behov for en stor arbejdskraftreserve og i andre perioder har behov for færre medarbejdere. Ved at bibeholde de løsere ansættelser tager vi et større socialt ansvar end ved at lovfæste mere faste kontrakter," siger Jens Olsen til Information. Han henviser til, at færre kinesere ville blive ansat, hvis det var et lovkrav, at virksomhederne skulle indgå længerevarende kontrakter med de ansatte.
Dobbeltmoral
Jens Olsen mener, at man bør implementere den nuværende lov i stedet for at vedtage en ny:
"Vi har den holdning, at den eksisterende lov er beskyttende nok for arbejdstagerne i Kina. Derfor er der ikke behov for en ny lov, for som vi siger, man skal færdiggøre det ene hus, før man bygger det næste," siger han.
I Danmark har handelskamrenes modstand mod loven fået politikerne til at reagere. Det europæiske handelskammer blev startet på EU's initiativ og tæller også en lang række danske virksomheder. Derfor har Enhedslistens Frank Aaen stillet en række spørgsmål til udenrigsministeren, der blandt andet skal klarlægge, om Danmark gennem det europæiske handelskammers rådgivende råd har haft indflydelse på holdningen til det kinesiske lovforslag.
"Vi må tage modstanden mod lovforslaget meget alvorligt. I Kina er der intet socialt sikkerhedsnet, og det er en katastrofe at blive fyret uden varsel. Derfor må virksomhederne tage et socialt ansvar," siger han.
Socialdemokraternes udenrigsordfører, Thomas Adelskov, bakker ham op:
"Det er ikke bare dårlig moral, men dobbeltmoral, når man på den ene side kræver, at 3. verdens lande åbner deres markeder for handel og investeringer, men samtidig ikke vil tage et medansvar for landenes sociale forhold," siger han.
Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Venstres erhvervsordfører Jens Hald Madsen.
