*Har man aldrig set, læst eller hørt om Ringenes herre og Stjernekrigen, kan man måske føle sig underholdt af denne derivative fantasy-film. Unge Eragon (Ed Speleers) falder en dag over en nuttet drageunge, som snart vokser sig stor, stærk og telepatisk. Det viser sig, at Eragon besidder ganske særlige evner, og sammen med sin læremester, den tidligere kriger Brom (Jeremy Irons), drager han og dragen i kamp mod den onde konge Galbatorix (en dæmonisk John Malkovich) og hans fæle håndlangere. Fangmeier, som tidligere har virket som visuel effektmager, har ikke så lidt at lære om dynamisk personinstruktion, men you can't hold a good man down; 58-årige Irons stjæler uden tegn på anstrengelse billedet fra 18-årige Speleers, kornmarkens kække søn, som bare ikke har karisma til en stillingsbetegnelse så sexet som Dragerytter". Der er bulder, brag og computeranimationer galore, men Eragons kardinaltræk er forudsigelighed.
* Eragon. Instr.: Stefen Fangmeier. Manus.: Peter Buchman. (En lang række biografer landet over