Jørn Hjorting
Så er det sidste gang, der bliver sagt 'De ringer, vi spiller' i radioen. Eller måske bliver det sagt igen, men i dag lukker programmet af samme navn i hvert fald.
Darth Vader
I 1977 på denne dag havde lavbudgetfilmen 'Star Wars' premiere i Europa. Instruktøren George Lucas frygtede, at filmen ville floppe. Og her er det da oplagt at citere én af filmens hovedpersoner: "I findyour lack of faith disturbing".
Kapitalister
I dag for 61 år siden blev Verdensbanken grundlagt. Hvis nogen skulle være i tvivl, så er dens opgave i dag at bekæmpe fattigdom ved at finansiere stater. Danmark har en andel af aktiekapitalen på 0,86 procent. Hurra.
Tina Larsen
Fik du ikke, hvad du ønskede dig i julegave, og vil du gerne have afklaret, hvad du virkelig ønsker dig i livet, og hvordan du får det? Så bliver du skuffet: Ifølge Lifecoach Tina Larsens plan på nettet har hun ingen ledige tider i dag. Hele ugen faktisk.
Borgere
Om få dage træder kommunal-reformen i kraft, men i kommunerne Hundested og Frederiksværk, der skal lægges sammen, er man stadig i tvivl om navnet. Skulle man have valgt Frederiks Hundeværksted. I stedet for det kedelige Frederiksværk-Hundested?