Læsetid: 1 min.

FOLK

4. december 2006

Mogens Glistrup

Det var før han og mange mange andre blev bidt af en gal ’muhammedaner’. For 33 år siden strøg en bornholmsk skattenægter og hans ’landsbytosser’ ind på Christiansborg.

Erhard Jacobsen

28 mandater fik Fremskridtspartiet ved valget 4. dec. 1973 – det har selv ikke DF formået. Største stemmesluger blev dog de røde
lejesvendes skræk, billistvennen, NATO’s, EF’s og Sydafrikas tro væbner, Erhard fra Gladsaxe: 29.086 personlige stemmer fik han.

Knud Jespersens

Mange sære figurer kom på tinge, deriblandt en af Vesteuropas mest Moskva-loyale kommunister. Var DKP-formanden blind over for den ’virkeliggjorte’ kommunismes fallit, havde han dog uimodståelig charme og vid: humoristisk, slagfærdig, præcis og bidende ironisk var han.

Villy Frølund Thomsen

Sekteriske splittelser i VS af en natur, som vel knapt er begribelig i dag, gjorde, at dette parti ikke var en del af katastrofevalgets katastrofe. Måske fordi den magtfulde VS-Østerbro-fraktion under ledelse af ovennævnte – under valgkampen – anbefalede, at man stemte på DKP.

Siv Christensen

Er Fremskridtspartiet en saga blot i Danmark, så overlever dets norske aflægger, Fremskrittspartiet, og kan ved næste valg sågar blive største parti i Stortinget. Dets blonde frontfurie er en stor del af forklaringen. Hver tredje norske kvinde ventes at stemme på hende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her