Læsetid: 1 min.

FOLK

23. december 2006

Lasse Jensen

Det er kun et halvt år siden, at firmaet Jensen & Co flyttede ind i lokaler på 3. sal her i huset. Men i dag for 60 år siden blev vagthunden over vagthundene født.

Pirater

Der er næsten ingen grænser for, hvad pladeselskaberne vil gøre for at undgå piratkopiering, men nu er der sat én: I USA skal Sony betale 33 mio. i erstatning til borgerne i 40 stater, hvis computere er blevet ødelagt af sikkerhedssoftwaren på en cd. Så kan de lære det.

AC/DC

De australske skoledrenge i Heavy Metal-gruppen vil lige pointere, at de altså ikke er 'about to rock', selv om der længe har verseret rygter om en ny plade. Men sådan én kommer der altså ikke i det nye år. Hvor skuffende.

J.K. Rowling

Så er titlen på den næste og sandsynligvis sidste bog om troldmandslærlingen blevet offentliggjort. Uha uha. De må vente til nederste linie med at få spændingen udløst. Nu kommer det: 'Harry Potter and the Deathly Hallows'.

Pernille Rosendahl

Tidligere sangerinde i Swan Lee og ægtemanden Johan Wohlert, tidligere bassist i Mew, har fået pladekontrakt til at udgive et projekt sammen, som de så senere kan blive tidligere sangerinde og bassist i. Pladekontrakt! De to! Hvem havde set det komme?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her