Læsetid: 3 min.

'Vi kan godt uden USA'

Danmark kan godt føre en selvstændig udenrigspolitik og har gjort det i de to år, Danmark har været medlem af FN's sikkerhedsråd, påpeger Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen
29. december 2006

Danmarks toårige medlemskab af FN's Sikkerhedsråd udløber den 31. december. Flere kritikere - blandt andre Rune Lund (Enh) - peger på, at Danmark slet ikke har bidraget offensivt. Rune Lund glæder sig tværtimod over, at pladsen bliver givet videre til et andet land.

- Hvorfor har Danmark ikke markeret sig mere offensivt i FN?

"Nu er detforventeligt, at Enhedslisten aldrig vilanerkende, at Danmark gør en indsats internationalt. Men lad mig blot for en godordens skyld nævne tre konkrete resultater af, at Danmark i løbet af de seneste to år har siddeti FN's Sikkerhedsråd. Vihar spillet en aktiv indsats gennem vores formandskab for FN's antiterrorkomité, CTC,støttet arbejdet med en ny fredsbygningskommision og bidraget som en vigtigformidler i sommerens højaktuellekrise i Libanon."

- Men er det ikke for let at sige, at det er typisk Enhedslisten. Tidligere udenrigsministre som Mogens Lykketoft (S) og Niels Helveg Petersen (R) har jo også kritiseret den danske regering for at føre en udenrigspolitik på USA's præmisser - også i FN. Har de slet ikke en pointe?

"Vifører vores egen udenrigspolitik iet tæt samarbejde med vores europæiske kollegaer samt vores amerikanske venner. Danmark kan gøre en stor forskel i FN-s Sikkerhedsråd, hvis man også besidder den egenskab at være konstruktiv. Altså med andre ord; hvis man ikke deler den anti-amerikanske holdningsom primærtMogens Lykketofthar fremført de seneste år."

EU er andet end Tyskland

- Regeringen havde en erklæret hensigt om at gøre en forskel inden for fire områder i FN: Kampen mod terror og masseødelæggelsesvåben, konfliktløsning, Afrika og reform af FN-systemet. Hvis vi holder os til konfliktløsning: Hvorfor tog Danmark ikke initiativ til en kritik af Israel i forbindelse med bombningen af civile Qana? (Danmark var tøvende i kritikken)

"I FN's Sikkerhedsråd udtalte vi allerede den 21. juli 2006, at 'der er et bydende behov for stop af kamphandlinger og for en tilbagevenden til den politiske proces'. I samme indlæg støtter vi 'stærkt enigheden om at skabe humanitære korridorer', som vi dagen før havde krævet, og vi udtalte utvetydigt, at 'Danmark er alvorligt bekymret over det stigende antal civile ofre og den udbredte ødelæggelse af den civile infrastruktur. Israel må vise den yderste tilbageholdenhed og undgå uforholdsmæssige aktioner'.Danmark blandede sig faktisk i debatten, men omvendtmå vi også anerkende det faktum, at Hizbollah i Libanonikke vil afvæbnes, hvilket var en del af dens motiver for at starte konflikten i juli."

- Men hvordan kan det være at Danmark - modsat vores EU-partnere Tyskland og Frankrig - altid mener det samme som USA?

"EU er jo andet endTyskland og Frankrig. Danmark deler som oftestvigtige udenrigspolitiske mærkesager sammen med vores europæiske kollegaer, hvor Danmark og England på en langrække punkter har stået sammen om at føre en klar udenrigspolitisk linje i FN's Sikkerhedsråd."

- Er det en myte, at den danske regering og Bush-administrationen er to sider af samme sag i udenrigspolitiske spørgsmål. Kan du beskrive en situation i Sikkerhedsrådet, hvor Danmark ikke har valgt at mene det samme som USA?

"Det er jo ingen hemmelighed, at Danmark og USA ikke altid deler den samme holdning, når vi taler om international udviklingsbistand. Specielt på området om seksuelle rettigheder og støtte til kvindersret tilprævention har Danmark anlagt en langt mere offensiv og visionær politisk linje. Og derudover er det jo også værd at bemærke, at Danmark og Kina havde et tæt samarbejde om at udarbejde en resolutionstekst vedrørende Nordkoreas atomvåben. Danmark kan med andre ord godt sætte den internationale politiske dagsorden ved egen hjælp, men modsat S og R værdsætter vi et stærkt transatlantisk samarbejde."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her