Læsetid: 1 min.

Folk

30. januar 2007

B.B. King

Den 81-årige bluesmusiker er ifølge sin manager 'tilbage til sit gamle jeg' og koncertlivet efter at have været indlagt på hospital med 100,4 i feber. Fahrenheit förstås.

Kløeplagede

Hoffet meddeler, at en række heldige har fået stillet deres kløe i knaphullet. Ridderkors er blandt andet benådet kontorchef i Udlændingeservice Birgit Petersen, Vanløse. Med denne notabilitet i deres midte bør Vanløses borgere nu alle kunne ranke ryggen.

Befrugtede

EU's pensionister og skolebørn skal ifølge forslag fra vor landbrugskommissær Mariann Fischer Boel have gratis frugt. EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S) kalder det et reklamepåfund, for hun anslår, at der kun bliver råd til to æbler til hver.

Fhv. hundeejer

En kæmpe-python har spist 11 vagthunde i en frugtplantage i Malaysia. Ejeren af plantagen opdagede først slangen, efter at hans hunde var forsvundet. Det lykkedes ham at fange slangen, som han ikke slog ihjel, men godhjertet overlod til myndighederne.

Usikkerhedsfolk

En række medarbejdere på det svenske atomkraftværk Forsmark er blevet sendt hjem for at sove deres brandert ud. Klart, at de har måttet stive sig lidt af med gibbernakkere, for værket har for nylig været ramt af 22 ulykker udløst af fummelfingrede fejlbedømmelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu