Læsetid: 1 min.

FOLK

11. januar 2007

Mengistu Haile Mariam

En etiopisk domstol fælder i dag dom over den marxistiske eksdiktator (1977-91), hvis regime begik det 20. århundredes 7. værste folkemord.

Robert Mugabe

Men trods millioner af omkomne i en hungersnød, han søgte at skjule for verden, og hans Røde Terror-kampagne, hvorunder tusinder myrdedes, skal Mengistu ikke frygte en skæbne som Saddams. Han opholder sig i Zimbabwe med den lokale tyrans velsignelse.

Pengeafpresser

Det bliver også dommens dag i dag i Odense Byret for en fynsk programmør, der under Muhammed-krisen truede danske firmaer som B & O med at sende mails med deres logo omgivet af brændende Koraner til arabiske medier, hvis ikke de gav ham penge.

Moninder Singh Pander

Den indiske forretningsmand og hans tjener blev sidste måned anholdt for at have voldtaget og myrdet 17 børn fra fattige familier. De sigtes også for at have solgt deres ofres organer. I går kom så et nyt anklagepunkt til: kannibalisme.

Hussein Osman

Han, Manfo Kwaku Asiedu, Muktar Said Ibrahim, Yassin Omar og Ramzi Mohamed drømte om at omstige til himmerrige ved at selvmordsbombedræbe rejsende i Londons undergrundstog den 21. juli 2005. Terroren glippede. I dag begynder retssagen mod dem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her